Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

29.08.12 11:20

Jysk kulturliv raser over nærig finanslov

Jysk kulturliv raser over nærig finanslov
Den Gamle By i Aarhus og Fregatten Jylland står til at miste millioner af kroner i finanslovsforslaget for 2013. Politikere og turistbranchen raser og kritiserer forslaget for københavneri.

I regeringens netop offentliggjorte finanslovsforslag for 2013 står Den Gamle By i Aarhus til at miste 2,8 millioner kroner og Fregatten Jylland fire millioner kroner.

Direktør i VisitAarhus, Peer H. Kristensen advarer i dagens udgave af Berlingske mod konsekvenserne af besparelserne. Han oplyser, at 70 procent af alle krydstogtsgæster, som besøger Aarhus, runder Den Gamle By:

”Den Gamle By er virkelig en attraktion, der appellerer internationalt og en af de få seværdigheder, der har tre stjerner i Michelins attraktionsguide. Det har ufattelig stor betydning, at de bliver ved med at fastholde de her midler, så de kan blive ved med at udvikle museet,” siger han til Berlingske.

Han mener samtidigt, at timingen er særdeles uheldig, fordi Aarhus i fredags blev valgt til Europæisk Kulturhovedstad i 2017.

Utilfredshed på Christiansborg
Både folketingsmedlemmer fra SF og Socialdemokraterne er utilfredse med besparelserne og mener, at regeringen nedprioriterer kulturlivet i Jylland. 

"Der bor trods alt stadig mennesker i Jylland. Derfor synes jeg, at man i højere grad burde prioritere kulturlivet i Jylland. Der er en tendens til, at statens bevillinger på kulturområdet i høj grad tilgodeser hovedstadsregionen," siger SFs finansordfører, Jonas Dahl til Berlingske.

Enhedslistens Per Clausen oplyser, at partiet vil tage besparelserne op til finanslovsdrøftelserne.

Se også

”Hvis man kigger ud over landet, så er der mange forringelser, og det vil vi forsøge at rette op på i forhandlingerne,” siger Per Clausen til Berlingske.   

Kulturminister Uffe Elbæk (R) forstår problemstillingen, men understreger, at der ikke er kommet nye penge til kulturen. Samtidigt tages der tages penge fra Statens Museum for Kunst i København, som bliver brugt i provinsen i stedet.  

Se også

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes