Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

03.05.12 13:45

Ingen strander i Sønderborg eller på Bornholm

Ingen strander i Sønderborg eller på Bornholm
Blot få timer efter nyheden om flyselskabet Cimber Sterlings konkurs er der fundet en løsning på manglede ruter til to provinslufthavne.

Allerede torsdag aften vil der igen være flyvninger mellem København og Sønderborg og København og Bornholm.

Se også

Fire danske provinslufthavne stod ellers torsdag morgen uden ruter til København efter Cimber Sterlings konkurs. Men nu har både Bornholm og Sønderborg indgået aftaler med DAT, Danish Air Transportation.

Plan B forberedt i god tid
I Sønderborg havde de længe arbejde på en plan B i tilfælde af en Cimber-konkurs.

”Vi har været godt forberedt og udvist rettidig omhu. Det har vi, fordi hverken virksomhederne eller borgerne i Sønderborgområdet kan leve med en lukning af lufthavnen. Det har været en hektisk dag, og det er flot, at der er fundet en løsning så hurtigt,” siger borgmester i Sønderborg Aase Nyegaard.

Se også

Direktør i DAT, Jesper Rungholm fortæller til Børsen, at selskabet også er interesseret i at overtage flyvningerne mellem København og Karup. Han forventer dog, at det store norske lavprisselskab Norwegian vil byde ind på ruten, som de tidligere har fløjet på.

Markedskræfterne virker
Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) siger til eftermiddag, at flytrafikken mellem de danske lufthavne er vigtig for mobiliteten i Danmark.

”Mere og mere tyder på, at indenrigs-luftfarten relativt hurtigt normaliseres igen. Det er bare andre selskaber, der flyver. Markedskræfterne ser ud til at virke, og det er sådan set ganske udmærket,” siger Henrik Dam Kristensen til Ritzau.

Se også

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes