Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

28.06.12 09:42

Ingen økonomisk fordel i matchgruppe 3

Ingen økonomisk fordel i matchgruppe 3
DI anklager kommunerne for at placere folk i matchgruppe og 3 for at slippe for at aktivere dem. Men det har kommunerne ingen interesse i, da kommunerne bærer forsørgelsesudgifterne, lyder det fra KL.

En ny undersøgelse fra Dansk Industri (DI) viser, at der flyttes stadigt flere ledige fra matchgruppe 1 til matchgruppe 2 og 3, hvor de kategoriseres som ikke-jobklare, skriver Politiken.

Se også

DI mener, at det er problematisk, da disse grupper forsvinder fra ledighedsstatistikkerne og derved ikke et giver et retvisende billede af ledighedsniveauet og den økonomiske situation.

Samtidig anklager DI kommunerne for at flytte for mange ledige ned i matchgruppe 3, hvor kommunerne ikke får en økonomisk straf for ikke at få folk i aktivering.

Dyrt ikke at aktivere
Den anklage afviser man i KL.

Se også

”Det er der ingen kommuner, der har interesse i. For det er jo kommunerne, der bærer forsørgelsesudgifterne, så man sparer allerflest penge ved at få folk ud i arbejde,” siger konsulent i KL, Lone Englund Stjer til Politiken.

Knap 100.000 ledige danskere befinder sig i matchgruppe to og tre.

Ledighed giver flere problemer
De tre matchgrupper afløste det tidligere system med fem matchgrupper.

Den "nye" matchgruppe 2 er for de borgere, der ikke er parat til at tage et job, men som er i stand til at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats.

De ledige i matchgruppe 3 udgør en særlig svag gruppe, som hverken er i stand til at komme i arbejde eller i en beskæftigelsrettet indsats.

DI mener, at kommunerne bør forpligtes til at sende ledige i matchgruppe 3 rettidigt i aktivering, men det afvises af KL.

”Man har givet de ledige i matchgruppe 3 mulighed for at være passive, fordi nogle mennesker i den gruppe har brug for fred. Rigtig mange bærer rundt på tunge problemer – eksempelvis psykisk sygdom. Det er ud fra et hensyn til dem, at man har sagt, at de ikke – som i matchgruppe 1 og 2 – hele tiden skal motiveres til at søge job og komme i aktivering. De har brug for et helle,” siger Lone Englund Stjer.

Ikke aktivere for aktiveringens skyld
Hun mener, at det stigende antal personer i matchgruppe to og tre skyldes den økonomiske krise. Folk, der er væk fra arbejdet i lang tid, kan eksempelvis få psykiske problemer som følge heraf og derved ikke længere være jobparate. Samtidig er der sket en opbremsning i hvor mange, der får førtidspension og derved bliver der flere i matchgruppe 3.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) vil ikke afvise, at kommunerne skal forpligtes til tidligere aktivering i matchgruppe 3.

”Men vi skal ikke aktivere for aktiveringens skyld. Dette er først og fremmest socialt og menneskeligt et kæmpestort problem,” siger hun til Politiken.

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes