Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

12.10.12 14:52

Idrætsmiljø som lokkemad

Idrætsmiljø som lokkemad
Byrådsmedlem i Kolding Kjeld Kjeldsen (V) drømmer om at gøre Kolding til et regionalt kraftcenter for idræt. Det kan tiltrække engagerede og aktive borgere, fortæller politikeren.

En stærk idrætskultur kan bidrage til at tiltrække driftige og ressourcestærke borgere.

Se også

Det fortæller byrådsmedlem for Kolding Kommune, Kjeld Kjeldsen (V), til Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, som i en serie interviewer lokalpolitikere om deres arbejde, motivation og udfordringer.

”Folk, der dyrker idræt på højt plan, er mennesker, der har truffet nogle valg om, hvad de vil med deres sport, med deres uddannelse og med deres liv. Dem vil vi gerne have ind i varmen,” forklarer Kjeld Kjeldsen til Nyhedsmagasinet Danske Kommuner .

Idrætten kan smitte
Kjeld Kjeldsen overtog formandsposten i byens eliteidrætsråd, da kommunen fik borgerligt flertal efter sidste valg.

Kolding har siden 2008 været elitekommune i samarbejde med Team Danmark og har blandt andet oprettet et idræts-akademi, der gør det lettere for byens unge sportsfolk at få deres uddannelse til at harmonere med deres idræt.

”Det er en værdifuld overbygning til det foreningsliv, vi i forvejen har i Kolding. De unge kan se, at byen giver dem mulighed for at tage deres idræt op på et højere niveau. Samtidig tror jeg også, at når man har nogle mennesker, der virkelig brænder for deres idræt, og som lægger et stort stykke arbejde i det, smitter det af på bredden".

"Det skal ikke forstås, som at alle skal forfølge en karriere i eliteidræt. Men jeg tror, at det kan give flere lyst til at dyrke idræt, hvis de har nogle talenter at spejle sig i,” siger Kjeld Kjeldsen.

Se også

Læs mere i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner

Yderligere materiale

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes