Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

18.10.12 09:43

Hver tredje frygter arbejdsløshed

Hver tredje frygter arbejdsløshed
Analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at offentligt ansatte frygter arbejdsløsheden næsten lige så meget som ansatte på det private arbejdsmarked.

Hver tredje lønmodtager er bange for at miste sit arbejde. Samtidig er langt flere følelsesmæssigt belastet af deres job end for fem år siden.

Følelsesmæssige påvirkninger
Mens det er i LO-familien og særligt blandt de ufaglærte, at man finder den største frygt for at blive arbejdsløs, er det blandt de mellemlange uddannede som lærere, sygeplejersker og socialrådgivere, at risikoen for store følelsesmæssige belastninger i jobbet er størst ifølge AE-analysen.

Gruppen er kendetegnet ved, at de alle arbejder med mennesker. Derfor har de følelsesmæssige påvirkninger i deres job altid været større end gennemsnittet.

Men i løbet af de fem år fra 2005 til 2010 voksede andelen af følelsesmæssigt belastede lønmodtagere med mellemlang, videregående uddannelse yderligere fra 36 til 45 procent.

”Krisen er blevet fulgt af stramninger af den lovgivning, socialrådgiverne arbejder med, og det er stramninger, som strider mod vores faglighed og etik. Det rammer følelsesmæssigt hårdt at skulle administrere en lovgivning, som mistænkeliggør folk og stiller store krav til dem, også krav, som er urimelige”, siger socialrådgivernes formand Bettina Post.

Uvist om det er krisen
Seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Ole H. Sørensen, som har været med til at foretage de undersøgelser, som ligger bag AE’s analyse, understreger, at det er belastende for lønmodtagere, hvis de er bange for at miste deres job og samtidig går rundt på en arbejdsplads, hvor der er mange konflikter, og de ikke føler sig anerkendt.

Men om det er krisen, der har bragt et langt større antal danske lønmodtagere i den situation inden for de seneste år, mener han ikke er endegyldigt bevist.

Se også

”Det er svært at sige, om det er krisen, der gør sig gældende, eller det skyldes manglende effekter af de indsatser, der er gjort for at forbedre danskernes psykiske arbejdsmiljø i perioden”, siger han.

Annonce

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes