Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

24.08.09 17:21

Hvad bliver temaerne for Kommunalvalg 09?

Kommunalvalget 2009 vil komme til at handle om mange forskellige temaer. Temaerne vil variere fra kommune til kommune. KL giver et bud på nogle af de temaer, som kan komme til at fylde i valgkampen.

Danmarks 98 kommuner er meget forskellige. Ønsker, behov og udfordringer er tit og ofte ikke de samme fra Gedser til Skagen. Det er netop det kommunale selvstyres store styrke: At finde lokale løsninger på lokale udfordringer og behov.

Derfor vil hovedtemaerne variere meget fra kommune til kommune fx:

  • I kommuner hvor, der er kamp om borgmesterposten vil der formentlig være et relativt stærkt fokus på enkeltpersoner. Det gælder måske især i de større bykommuner, hvor der givet vis vil være en del næsten ’ugebladsagtig’ dækning af spidskandidaterne som privatpersoner.
  • Mange kommuner har i den forgange valgperiode oplevet en stram økonomi, ligesom mange af de  sammenlagte  kommuner har været gennem serviceharmoniseringer. Her kan styringen af økonomien blive et tema.
  • Finanskrise og den stigende arbejdsløshed gør beskæftigelse til et muligt tema – særligt i de kommuner, hvor der har været lukning af større virksomheder eller hvor store virksomheder har det svært i krisen.
  • I kommuner som har, eller som er i fare for at få, relativt mange ufaglærte arbejdsløse, kan uddannelse, efteruddannelse og omskoling blive vigtige temaer i valgkampen.
  • Børne- og ungeområdet kan blive et tema i mange kommuner. Der foregår i disse år en del struktur- og kapacitetstilpasninger på dette område: For det første har kommunerne overtaget en række omkostningstunge opgaver fra amterne indenfor det specialiserede sociale område. For det andet er der i kølvandet af kommunesammen-lægningerne sket en tilpasning af institutionsstrukturen. For det tredje har ændringer i befolkningssammensætningen gjort det nødvendigt, at foretage en række omprioriteringer mellem velfærdsområderne.

  • I kommuner, der i forbindelse med kommunalreformen blev sammenlagt af tidligere land- og bykommuner, kan lokaldemokrati blive et valgtema.

  • Store lokale enkeltsager, som i den forgange valgperiode har fyldt meget i de lokale medier, vil muligvis blive taget op igen i valgkampen. Det kan eksempelvis være kommuner, hvor der har været debat om skolestrukturen , eller kommuner hvor debatten har handlet om  vedligeholdelsesstandarden af de kommunale  bygninger og institutioner.

Dette er på ingen måde en udtømmende liste. Langt fra! Der vil være lige så mange temaer til kommunalvalget, som der er kommuner.  Der vil være emner der går igen – men valgkampen i hver enkelt kommune er unik.      

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes