Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

05.10.12 11:01

Højtuddannedes a-kasser fusionerer

Højtuddannedes a-kasser fusionerer
Akademikernes A-kasse og Ingeniørernes A-kasse fusionerer og bliver derved landets største a-kasse for højtuddannede.

Den 1. juli 2013 bliver de to a-kasser slået sammen til landets største a-kasse for højtuddannede med godt 175.000 medlemmer.

Se også

”Begge a-kasser kan fremvise medlemsvækst, lave kontingenter og højtuddannede medlemmer, der føler sig godt hjulpet. Så fusionen er ikke af nød. Fusionen handler om at skabe en endnu mere slagkraftig enhed til fordel for medlemmerne,” siger AAK’s bestyrelsesformand, Hans Christian Kirketerp-Møller.

Rettidig omhu
Der er dog stadig økonomi i beslutningen, eksempelvis er der millioner at spare ved at have et fælles it-system frem for at have et hver.

”Der er tale om at udvise rettidig omhu. Ved at være én stor a-kasse tror vi på, at vi bedre kan fremtidssikre vores organisation til at være på forkant og imødekomme de krav, som vi bliver mødt med. Eksempelvis i form af ændret lovgivning og i forhold til de vilkår, der præger vores medlemmers arbejdsmarked, som også er under konstant forandring,” pointerer IAK’s bestyrelsesformand, Bolette Mohr Sillassen.

Se også

Michael Valentin, administrerende direktør i AAK, bliver ny administrerende direktør i den fusionerede a-kasse. I den nye direktion indgår også IAK’s direktør Elisabeth Hvas, som bliver ny viceadministrerende direktør, samt IAK’s nuværende administrerende direktør Per Hansen.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes