Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

24.08.12 13:21

Hjerneskadede får verdensklassebehandling i Hjørring

Hjerneskadede får verdensklassebehandling i Hjørring
En specialskole i Hjørring ligger kan måle sig med flere europæiske industrigiganter, når det handler om at udvikle kvaliteten på arbejdspladsen.

I en tid, hvor der er kritisk fokus på kommunale tilbud til voksne handicappede, så er Specialskolen for voksne, Vendsyssel, en markant succeshistorie.

Skolen ligger på et så højt niveau, at den har fået anerkendte europæiske priser for sit arbejde med kvalitetsudvikling. Resultaterne er opnået ved brug af EFQM’s Excellence Model, som bliver brugt af utallige store virksomheder i Europa. BMW, Nokia og Grundfos for bare at nævne nogle.

Excellence-modellen giver ledelsen et struktureret overblik over virksomheden som helhed, og hvordan virksomheden klarer sig. Modellen gør det muligt for ledelsen at afgrænse, hvor der skal igangsættes initiativer for at forbedre virksomhedens præstation og styrke udviklingen. Intern og ekstern evaluering sikrer at arbejdet bliver gennemført.

Anbefaler metoderne til andre
Centerleder Steffen Larsen mener godt, at man kan bruge værktøjer fra det private erhvervsliv til at måle på specialområdet:

”Det er en integreret del af vores arbejde og har været det siden 2000. Det har været en læreproces, men det kører i dag. Vi forsøger løbende at blive bedre, ved hele tiden at kigge på og evaluere vores eget arbejde,” siger Steffen Larsen. 

Han anerkender, at der var nogle indkøringsvanskeligheder, men han mener, det var et spørgsmål om ændre organisations-kultur. Så selv om specialområdet er et vanskeligt område at måle resultater på, så er det lykkedes. Han mener derfor sagtens, andre kan tage metoderne i brug.  

Af andre offentlige enheder, som bruger modellen, kan nævnes EUC Vest, Odense Tekniske Skole og Ingeniørhøjskolen i Århus. 

Samarbejde over kommunegrænserne
Udover at måle kvaliteten så anbefaler Steffen Larsen kommunerne at samarbejde om opgaven. Det skal nemlig sikres, at der er en tilstrækkelig faglig volumen for, at man kan løse opgaven.

”Vi er en lille kommune på godt og vel 67.000, og vi har nabokommune af samme størrelse. Vi samarbejder om de specialiserede opgaver, og det er en god løsning”, siger Steffen Larsen.

Fx har Frederikshavn Kommune valgt ikke at opbygge sit eget tilbud, men samarbejder med Hjørring
Kommune i stedet. Fire andre kommuner har valgt en tilsvarende model.   

Annonce

Annonce

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes