Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

07.09.12 12:28

"Hjemmehjælpen skal sælges på en god måde"

Foto: Colourbox.com

Hjemmeplejeleder Mona Hagbard Maaløe Mortensen er en del af et større projekt i Aalborg Kommune, hvor hun satser på at blive klogere på sine "kunder".

Aalborg Kommune er i gang med et projekt om tværfaglige ledelse på ældreområdet, som blandt andet skal styrke hverdagsinnovationen. Der vil i projektet blive afprøvet nye metoder, og forskere fra CBS vil bruge projektet til at høste viden. Det skriver Nyhedsmagasinet Danske Kommuner.

Hjemmeplejeleder Mona Hagbard Maaløe Mortensen er med i det tre-årige projekt om udvikling af velfærdsledelse, hvor hun arbejder med temaet ”vinkler på borgeren”. Hendes hovedformål er at passe godt på borgerne - eller kunderne, om man vil.

”Jeg har en forretning og et budget, der skal holdes, og de private udbydere puster mig i nakken. Vi kæmper om tiden, men hvis jeg kan blive god til at holde på kunderne, er jeg nået et stykke, og det kan jeg ikke, uden at medarbejderne er med. Vi skal kunne "sælge" vores hjælp på en god måde,” siger Mona Hagbard Maaløe Mortensen til Nyhedsmagasinet Danske Kommuner.

Kan snuppe idéer
Mona Hagbard Maaløe Mortensen mener, at opgaven ligger bedst i kommunerne på trods af, at hendes medarbejdere er underlagt samme visitation og politik som de private.

”I Aalborg Kommune har vi fem områder og mulighed for rigtig god sparring på tværs. Vi kan snuppe kollegernes idéer og høre, hvordan det er lykkes dem at få et pænt overskud. De private mødes jo ikke på samme måde og erfaringsudveksler med andre private,” siger Mona Hagbard Maaløe Mortensen.

Læs mere i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner

Yderligere materiale

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes