Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

23.08.12 14:52

Hjælp din kommune via din smartphone

Hjælp din kommune via din smartphone
Med en ny app kaldet ”Giv et praj” kan borgeren nemt komme i kontakt med sin kommune og rapportere om et hul i vejen eller en ødelagt lampe.

Fem kommuner landet over tilbyder deres borgere en nem måde at kommunikere med kommunen på, når de ser et hul i vejen, eller gadelygten på vejen er gået i stykker.

Se også

”Giv et praj” er en app til din smartphone, hvor du kan tage et billede og sende det ind til kommunen. Et GPS-signal vil så fortælle kommunen, hvor problemet er.    

En af de kommuner, som bruger app’en, er Roskilde.

”I forhold til borgerne er det en god løsning. Vi ved fra borgerundersøgelser, at borgerne gerne vil betjene sig af kommunale services via smartphones. Borgerinddragelse er vigtigt, og denne app er et skridt på vejen, fordi vi kan se med borgernes øjne, hvor der er problemer,” siger kommunikationskonsulent og webredaktør i Roskilde kommune, Rune Stæhr.  

Se også

Faktisk lovede kommunen efter lanceringen af app’en, at et hul i vejen ville blive fixet inden for en måned, men måtte gå væk fra det igen, fordi der var så mange henvendelser. 

Adopter en brandhane
Jakob Bøtter er partner i Wemind, som har specialiseret sig i relationen mellem sociale medier og virksomheder, og han har tidligere undervist på IT Universitet. Han mener, at app’en ”Giv et praj” er starten på en længere proces, og understreger, at kommunerne indeholder et stort potentiale for at lade borgerne deltage: 

”Det er fantastisk at se disse tiltag i Danmark, men det interessante for mig bliver at se, om vi kan bevæge os fra en avanceret postkasse (fra borger til kommune) til, at det i langt højere grad bliver fra borger til borger, eller et partnerskab. Så uden at tænke over det samarbejder du pludselig med kommunen,” siger Jakob Bøtter.

Hans yndlingseksempel kommer fra USA, hvor indbyggerne i Boston via siden http://adoptahydrant.org/ kan adoptere en brandhane i deres lokalmiljø. Hvis man vælger at adoptere en brandhane, får man besked om 4-5 ting, som man skal være opmærksom på, fx om en bil holder i vejen for, at brandbiler kan komme frem. Det er dog ikke juridisk bindende for den enkelte borger.  

På KL's Kommunikationsdøgn 2012 vil der være fokus på kommunale apps, og der vil være inspiration at hente baseret på flere kommunernes konkrete erfaringer.

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes