Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

12.10.12 15:56

Hillerød får syge tilbage i job hurtigere

Hillerød får syge tilbage i job hurtigere

Foto: Colourbox.com

Et tæt samarbejde mellem træningssektion og jobcentret i Hillerød har vist sig at være en god forretning. De syge er tilfredse og kommer hurtigere tilbage i job.

Borgere med eksempelvis brækkede lemmer eller dårlig ryg, som ikke forventes at være klar til job inden for tre måneder, har i Hillerød Kommune kunnet opleve projektet ”Rehabilitering til job”. Det skriver Nyhedsmagasinet Danske Kommuner.

Projektet går ud på, at der bliver flyttet en jobkonsulent fra jobcentret ud til træningssektionen.

”Når borgeren starter sit genoptræningsforløb, koordinerer vi indsatsen mellem træningssektionen og jobcentret. Vi starter med et møde mellem borger, jobcenterkonsulent og terapeut på Sundhedscentret, hvor vi får talt genoptræningsplanen og tilbagevenden til arbejdet igennem".

"Formålet med det tværgående arbejde er at sikre kendskabet til hinandens arbejds- og fagområder, og at vi arbejder sammen mod et fælles mål,”  fortæller leder af træningssektionen Hella Obel til Nyhedsmagasinet Danske Kommuner.

Bliver hurtigere raske
Erfaringerne har indtil videre været meget positive.

”De viser, at borgerne er meget glade for forløbet, og statistisk er antallet af sygedage for den involverede gruppe faldet. Oven i hatten har medarbejderne opnået stor faglig udveksling og indsigt i hinandens arbejdsområder og kan derfor møde borgerne mere kompetent", siger Hella Obel.

Læs mere i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes