Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

02.08.12 15:29

Handicap Grand Prix består

Handicap Grand Prix består
Efter to års uvished er det nu ganske vist, at danske handicapbands igen kan deltage i Handicap Grand Prix, efter at en kommune har meldt sig som vært.

En 15 år lang epoke så ud til at være slut, da Handicap Grand Prix måtte aflyses i 2011. Arrangementet, der ellers tidligere har været arrangeret af en række kommuner, kunne nemlig ikke finde en vært.

I alt fire kommuner – Hobro, Haderslev, Faxe og Slagelse – havde indtil da på skift stået bag Handicap Grand Prix i samarbejde med en række private virksomheder og andre frivillige. Men eftersom Haderslev stod for festen i 2010, og Hobro ikke havde råd i 2011, så lå bolden enten hos Faxe eller Slagelse kommuner, hvis arrangementet skulle blive til noget i 2012.

Grand prix’et nåede dengang helt til Christiansborg, hvor Dansk Folkepartis Martin Henriksen opfordrede KL til at forsøge at finde en kommune til at arrangere grand prix’et.

Vi ville miste noget værdifuldt
Men nu har Faxe Kommunes Omsorgsudvalg sammen med det lokale band "Krudtuglerne" besluttet at være vært for grand prix'et og udsteder derfor en underskudsgaranti på 100.000 kroner, så Handicap Grand Prix kan gennemføres i Faxehallerne i 2012, skriver Lokalavisen i Køge.

”Vi vil gerne sende et signal om, at vi mister noget værdifuldt, hvis traditionen med Handicap Grand Prix må stoppe. Derfor har vi givet en underskudsgaranti, så forberedelserne til arrangementet kan gå igang,” siger udvalgsformand Michael Frederiksen til Lokalavisen i Køge og fortsætter:

”Nu er det op til de danske handicap bands, om arrangementet bliver til noget. Vi gennemfører det, hvis der er mindst 10 tilmeldte bands.”

Lige som det nationale
Handicap Grand Prix er et grand prix for handicappede og er opbygget efter nogenlunde samme koncept, som det nationale Melodi Grand Prix. De ti bands som på landsplan er udvalgt, dyster om den bedste placering. Samtlige deltagere optræder med egen tekst og musik.

Se også

Da grand prix’et blev holdt i Haderslev i 2010 var der over 500 gæster, og grand prix’et har alle dage været med til at få mange mennesker med udviklingshæmning til selv at tage fat om instrumenterne og spille og synge både deres livsglæde og sorger ud.

Annonce

Annonce

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes