Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

14.09.10 17:54

Glostrup og Ikast-Brande kommuner har fået hjælp til lederevaluering

KL’s Konsulentvirksomhed (KLK) har de senere par år været konsulenter på lederevaluering i en række kommuner. Aktuelt hjælper KLK’s konsulenter Glostrup Kommune med et omfattende lederevalueringsprojekt. Tidligere har vi hjulpet Ikast-Brande Kommune med deres første samlede ledervurdering

Forskelligt udgangspunkt for lederevaluering

Ikast-Brande havde valgt at lade ”Ledere der lykkes” være afsættet for deres evaluering, og spørgeskema og dialogguide var derfor formuleret ud fra principperne heri. I Glostrup Kommune var det kommunens ledelsesgrundlag ”Ledelse når det er bedst”, der i foråret 2010 var omdrejningspunkt for en omfattende lederevaluering. Konsulenter fra KLK har bistået Glostrup Kommune i hele processen. Det handlede indledningsvist om at rådgive kommunen om blandt andet den metodiske tilgang, hvor valget i Glostrup faldt på både kvantitative og kvalitative redskaber samt metoder.

I begge kommuner leverede KLK’s konsulenter et spørgeskema til medarbejdere, lederen selv og lederens nærmeste foresatte. Forinden udsendelse var spørgsmålene kvalitetssikret af en følgegruppe med repræsentanter fra relevante områder og niveauer i kommunerne.

I Glostrup Kommune var KLK ansvarlig for håndtering af it i forbindelse med lederevalueringen. Dette indbefattede blandt andet udarbejdelse af skemaer, pilotafprøvning og udsendelse af spørgeskemaer, databehandling af resultaterne samt udarbejdelse og udsendelse af rapporter.

Temadag og dialogmøder

I både Ikast-Brande og Glostrup Kommuner blev alle ledere inviteret til en temadag, hvor de blev præsenteret for det samlede koncept for lederevalueringen. KLK faciliterede blandt andet en proces, hvori lederne i fællesskab arbejdede med at give og modtage anerkendende og kritisk-konstruktiv feedback på de foretagne målinger. I Glostrup Kommune indebar lederevalueringen ydermere dialogmøder, der fungerede som en afrapportering af resultaterne fra både spørgeskemaerne og den kvalitative del af lederevalueringen. KLK fungerede som proceskonsulenter under mødet, hvor lederen blev præsenteret for medarbejdernes feedback.

LUS og evaluering af evalueringen

I Glostrup Kommune udviklede KLK desuden et koncept for LUS. Det indebar udvikling af skemamateriale og vejledningsmateriale, samt et færdigt koncept for samtalerne specielt tilpasset Glostrup Kommune og den gennemførte evaluering. Inden den afsluttende evaluering gennemførtes opfølgningskurser for alle ledere. Her satte KLK, Glostrup Kommune og lederen i fællesskab fokus på den fremadrettede handlings-plan for lederen og organisationen.

Enighed om et godt udbytte!

Både Glostrup og Ikast-Brande Kommuner er glade for lederevalueringen, ikke blot resultaterne, men også KLK’s rolle i processen.

”Vi har gennemført vores første samlede ledervurdering – med hjælp fra KL’s konsulenter. De har bidraget med ekspertise, som har gjort deltagerne trygge ved hele forløbet” siger kommunaldirektør Henning Hansen, Ikast-Brande Kommune

I Glostrup Kommune havde lederevalueringen den effekt, at organisationen blev mere opmærksom på kommunens ledelsesgrundlag. Selve lederevalueringen blev fulgt op af en samtale mellem lederen og dennes nærmeste chef. Dialogen byggede på medarbejdernes og chefens evaluering af lederen. Ledelsesgrundlaget blev på den måde sat på dagsordenen ved en snak om hvilke handlinger, der er nødvendige for, at lederen i højere grad lever op til ledelsesgrundlagets anbefalinger. Dette gælder i lige så høj grad for medarbejderne:

”En vigtig effekt af lederevalueringen er, at medarbejderne har fået et direkte kendskab til kommunens ledelsesgrundlag gennem lederevalueringen” siger kommunaldirektør Lone Lyrskov

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes