Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

29.08.12 09:24

Genoptræningsopgaven ligger rigtigt i kommunerne

Genoptræningsopgaven ligger rigtigt i kommunerne
Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen mener begge, at rehabiliteringen af mennesker med hjerneskader skal blive i kommunalt regi.

Når det kommer til indsatsen med hjerneskadede, så ligger den opgave fint i kommunerne. Der er dog behov for mere samarbejde og en øget grad af specialisering på området. Sådan lyder det for formændene i Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter.

Se også

”Overordnet set mener vi, at genoptræningsopgaven ligger rigtigt hos kommunerne, der har gode forudsætninger for at samarbejde for at give borgerne et sammenhængende tilbud tæt på deres hverdag. Men vi ser huller i forhold til kvaliteten i genoptræningsindsatsen, og det viser sig bl.a. i rehabiliteringen af mennesker med erhvervet hjerneskade,” siger formanden for Ergoterapeutforeningen, Gunner Gamborg.   

Brug for nationale retningslinjer
Tina Lambrecht, som er konstitueret formand for Danske Fysioterapeuter mener, at der er for store forskelle blandt kommunerne, og begge formænd er enige om, at er brug for nationale retningslinjer og en større grad af specialisering på området.

”Sundhedsstyrelsen skal sørge for, at der er klare nationale og fagligt begrundede retningslinjer for fx rehabiliteringen af mennesker med erhvervet hjerneskade, så der ikke er tvivl om hvilken kvalitet, der skal arbejdes efter i kommunen,” siger Tina Lambrecht.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes