Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

20.07.12 11:55

Fynske borgmestre åbner for brugerbetaling

Fynske borgmestre åbner for brugerbetaling
Fynske borgmestre mener, at brugerbetaling på biblioteker bør være en mulighed for kommunerne i fremtiden.

Måske bliver det ikke gratis at låne bøger, film og musik på dit lokale bibliotek i fremtiden.

Se også

I hvert fald åbner flere fynske borgmestre nu for, at de gerne vil overveje indførelsen af brugerbetaling på bibliotekerne, hvis Christiansborg giver dem muligheden.

”Skal vi have råd til en ordentlig ældrepleje, børnepasning og undervisning, kan det blive på bekostning af andre ydelser. Og for mig er biblioteker ikke en kerneydelse. Derfor kunne brugerbetaling være en mulighed,” siger Nordfyns borgmester, Morten Andersen (V) til Fyens Stiftstidende.

Brugerbetalingen kunne være med til at finansiere en udvikling af bibliotekerne, påpeger Nyborgs borgmester Erik Christensen (S).

Se også

”Bibliotekerne spiller en central rolle i et moderne samfund. Samfundet skal for eksempel være fuldt ud digitaliseret i 2015, og på biblioteket kan søges vejledning og benyttes computere,” siger borgmesteren til Fyens Stiftstidende.

Det værste ville være nedskæringer
Han mener, at det vigtigste må være at bevare kvaliteten på bibliotekerne. Men:

”Vi har færre og færre penge, og det værste, der kan ske, er, at vi bare skærer ting væk på bibliotekerne. I stedet skal vi tage en åben debat om brugerbetaling. Det kan være, at det skal koste noget at låne bestemte ting på biblioteket, mens andet er gratis,” siger han til Fyens Stiftstidende.

Se også

Borgmesteren i Odense Kommune, Anker Boye (S) vil ikke forholde sig konkret til brugerbetaling på biblioteker. Han efterlyser dog en generel debat om brugerbetaling.

”Christiansborg-politikerne bør fordomsfrit gå ind i en sådan,” siger han til Fyens Stiftstidende.

Blandet modtagelse på Christiansborg
På Christiansborg afviser Socialdemokraternes kulturordfører, Flemming Møller Mortensen at indføre brugerbetaling på landets biblioteker.

Se også

”Gratis brug af biblioteket er en grundpille i et demokratisk samfund,” understreger han til Fyens Stiftstidende.

Venstre er dog mere åbne overfor en debat på området.

”Lad os åbent drøfte brugerbetaling. En mulighed kunne jo være at indføre betaling for lån af computerspil, film og musik,” siger kulturordfører Michael Aastrup Jensen (V) til Fyens Stiftstidende.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes