Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

02.10.12 13:46

Fredensborg går efter guldet

Fredensborg går efter guldet

Foto: Colourbox.com

Fredensborg Kommune vil have Danmarks laveste ungdomsarbejdsløshed. Det skal blandt andet ske med straksaktivering af unge på kontanthjælp.

På gårsdagens byrådsmøde vedtog kommunalbestyrelsen i Fredensborg Kommune 'Ungeplan 2', som skal få flest mulige unge i alderen 15-29 i job eller i gang en uddannelse.

Se også

Blandt de 24 initiativer, som pakken indeholder, er oprettelsen af et mentorkorps, som skal støtte svage unge, målrettede tilbud til unge med ADHD, og straksaktivering af unge kontanthjælpsmodtagere.

'Ungeplan 2' supplerer 'Ungeplan 1', som blev igangsat sidste år. Og den har haft en effekt, da ungdomsarbejdsløshedsprocenten er faldet fra 11,8 i august 2011 til 10,6 procent i august 2012. Det vækker glæde på borgmesterkontoret:

Turbo på arbejdet
”Vi kan se på udviklingen, at vi er på rette vej. Men vi er ikke tilfredse, før vi har nået målet om landets laveste ungdomsarbejdsløshed. Derfor er der behov for flere og mere målrettede indsatser. Med 'Ungeplan 2' sætter vi yderligere turbo på arbejdet og skaber samtidig en mere helhedsorienteret indsats, så vi både rammer præcist og hurtigt – men også tager hensyn til særlige forhold i de unges liv, vi skal være opmærksomme på”, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen (S).

Der er dog et stykke vej endnu, hvis missionen om at blive nummer et skal lykkedes. Frederiksberg Kommune er i øjeblikket duksen, hvad ungdomsarbejdsløshed angår. Med 7,5 procent har de Danmarks laveste ungdomsarbejdsløshed.

Annonce

Annonce

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes