Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

05.10.12 14:00

Forvrøvlede påstande om kommunale akademikere

Forvrøvlede påstande om kommunale akademikere
Kommunerne har siden 2009 nedbragt administrationsudgifter med 1,7 milliarder kr., svarende til 6 pct. Det er endda sket i en periode med stigende befolkningstal, skriver Michael Ziegler i debatindlæg.

Af Michael Ziegler (K), formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg

Se også

Altinget skriver 1. oktober, at antallet af akademikere er steget eksplosivt i kommunerne, mens der er skåret på de såkaldte ”velfærdsmedarbejdere”, der leverer service. Artiklen insinuerer ligefrem, at de seneste års besparelser hænger sammen med, at der er kommet flere akademikere.

Realiteten er, at kommunerne siden 2009 har nedbragt de centrale administrationsudgifter med 1,7 milliarder kr., svarende til 6 pct. Det er endda sket i en periode med stigende befolkningstal og dermed ”flere kunder i butikken”.

Altinget skriver om udviklingen siden kommunalreformen i 2007, men glemmer fx at tage højde for, at kommunerne i 2009 overtog driften af jobcentrene, og at mange akademikere dermed overgik til kommunerne.

Se også

Dertil kommer, at antallet af akademikere i kommunerne i januar 2007 var kunstigt lavt, idet der ved overgangen til de nye kommuner var mange ubesatte stillinger.

Eksemplet med jobcentrene illustrerer et meget grundlæggende problem med Altingets opdeling i ”velfærdsmedarbejdere”, der leverer service, og akademikere ”uden borgerkontakt”. For det giver ikke mening at opdele kommunale medarbejdere på den måde, som Altinget gør.

Derfor må jeg også kraftigt vende mig mod FOAs formand Dennis Kristensen, der i artiklen kræver, at landspolitikerne ”tager affære” over for kommunerne.

Se også

Jeg synes, man får en fornemmelse af, at FOAs ærinde først og fremmest er at pleje egne, snævre faginteresser, og det er ikke særlig klædeligt.

I en kommune hænger tingene sammen. De akademiske medarbejdere er på en lang række felter med til at øge kvaliteten af den service, kommunen leverer, og derfor mener jeg, opdelingen er forkert og misvisende.

Det er faktisk en vigtig kommunal opgave at sikre en ordentlig administra-tion, borgerservice og kvalitet i sagsbehandlingen. Det var af målene med kommunalreformen at øge den faglige bæredygtighed i kommunerne. Og det kræver altså flere akademikere.

Dertil kommer, at mange akademikere faktisk har direkte borgerkontakt. Altinget skriver, at man har fraregnet akademikere med borgerkontakt, bl.a. psykologer. Men hvordan vurderer Altinget, om fx en magister arbejder i den kommunale administration eller i jobcentret, hvor han hjælper folk i arbejde?

Sagen er også, at man nogle gange er nødt til at investere for på længere sigt at indhøste besparelser. Hvis kommunerne fx skal spare penge på digitalisering af de kommunale opgaver og på bedre indkøbsaftaler, kræver det, at man øger antallet af administrative medarbejdere.

Desuden sker der en professionalisering af de administrative opgaver, som tidligere blev varetaget af ledere og medarbejdere på de enkelte institutioner. Det frigør ressourcer til, at pædagoger, lærere og sosu’er kan bruge mere tid på deres kerneopgaver. Men i statistikken slår det ud som flere akademikere og administrative medarbejdere.

Se også

For netop at sikre et mere retvisende grundlag for denne her diskussion har KL og regeringen aftalt en ny opgørelsesmetode. Allerede her i efteråret 2012 vil der blive offentliggjort et nyt personalebaseret nøgletal for kommunernes administration og ledelse, som forhåbentlig kan føre til en mere nuanceret debat om kommunernes administration.

****************************************************************************
Debatindlægget har været bragt i Altinget

Se også

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes