Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

05.09.12 15:00

Forvaltningsdirektør i København afskediget

Forvaltningsdirektør i København afskediget
Borgerrepræsentationen har besluttet at afskedige Lene Sillasen. Hun har været fritaget for tjeneste siden 27. juni

Københavns Borgerrepræsentation har besluttet at afskedige Lene Sillasen, administrerende direktør i sundheds- og omsorgsforvaltningen, med virkning fra udgangen af november måned. Hun var ansat på åremålskontrakt frem til sommeren 2016, men hun afskediges på grund af manglende tillid til, at hun er den rette til at stå i spidsen for forvaltningen, herunder i spidsen for arbejdet med genoprette det psykiske arbejdsmiljø.Hun har været fritaget for tjeneste siden den 27. juni.

Se også

Lene Sillasen er 48 år og cand. scient. pol. Efter sin eksamen fra Aarhus Universitet i 1989 blev hun ansat ved sparekassen Bikuben i København. I 1992 rykkede hun til KL's økonomiske sekretariat, hvor hun var visekontorchef, da hun i 1999 skiftede til kontorchef for kontoret for analyser og erhverv. Herfra skiftede hun til i september 2002 til Rødovre Kommune som økonomi og servicedirektør.

Det var fra denne stilling, hun 1. september 2004 kom til Københavns Kommune som medlem af direktionen i kommunens sundhedsforvaltning - som ved en senere ændring af organisationsstrukturen blev til den nuværende sundheds- og omsorgsforvaltning. Efter at være konstitueret som administrerende direktør i to måneder blev Lene Sillasen 14. juni fast ansat i stillingen, på en 5-årig åremålskontrakt. Borgerrepræsentationen besluttede i december 2010 at forlænge den med yderligere fire år fra udløbet i juni i år.

Lene Sillasen fratræder direktør-stillingen med udgangen af november måned med en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 18 måneders løn. Fratrædelsen sker efter forhandling med hendes organisation.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes