Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

18.10.12 09:02

Forsøg med elvarebiler skal mindske trængsel

Forsøg med elvarebiler skal mindske trængsel
Københavns Kommune vil nu forsøge sig med et projekt, hvor tung lastbilkørsel i Indre By erstattes med elvarebiler, der kører varerne det sidste stykke til butikker og virksomheder.

Hver butik i Indre København får i gennemsnit leveret pakker seks gange dagligt, og 20 procent af varebilerne kører ind i Indre By to gange om dagen. Hver tredje varebil bruger ti minutter eller mindre i bydelen.

Denne trængsels- og forureningstunge trafik vil et nyt projekt mellem Københavns Kommune, Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Copenhagen Business School (CBS) nu forsøge at gøre noget ved. Det skriver Politiken.

I stedet for at køre rundt i de små gader for at aflevere æsker og kasser er ideen, at lastbiler og varevogne afleverer godset i terminaler i udkanten af byen, hvorefter andre, gerne miljøvenlige biler distribuerer det videre, så hver forretning og virksomhed kun modtager varer én eller to gange om ugen.

"Mange af de store biler i dag kører ikke med fuld last, så en del af filosofien er også at laste om til køretøjer, der altid er fyldt op," siger professor Britta Gammelgaard på Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi på CBS til Politiken. Hun er sikker på, at systemet vil have stor effekt.

Bæredygigt koncept i Holland
Ideen kendes fra Holland, hvor den er blevet til en økonomisk bæredygtig virksomhed i flere byer. Og gevinsterne er store. Hvis blot 150 virksomheder siger ja til et abonnement på systematisk leverance af varer, bliver der 40.000 færre stop med pakker og paller i Indre By om året. Det fastslår projektleder i Københavns Kommune Tanja Provstgaard.

"I en opstartsfase er det nødvendigt med lidt økonomisk støtte i København. Vi har positiv interesse fra 10-15 butikker, der kan se en fordel i at få varer efter et system i stedet for hulter til bulter, men vi skal op på 150 og selvfølgelig gerne flere, for at det kan løbe rundt," siger hun til Politiken.

Hun fortæller desuden, at man vil lokke flere virksomheder til ved at tilbyde at bortfjerne emballage, plast og pap, eller ved at de kan få en lagerplads i terminalen uden for bykernen.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes