Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

27.06.12 10:11

Fortsat faldende kommunalt sygefravær

Fortsat faldende kommunalt sygefravær
Igen i 2011 faldt sygefraværet blandt de ansatte i kommunerne. Samtidig havde mere end hver femte slet ingen sygedage i 2011. Det er resultatet af struktureret indsats imod sygefravær, som kommunerne har igangsat de sidste par år.

Siden kommunalreformen er de kommunalt ansattes sygefravær faldet fra år til år. Dette er også tilfældet for 2011, viser helt nye tal fra Det Fælleskommunale Løndatakontor – FLD, som offentliggøres i dag.

Se også

Siden 2007 er de kommunalt ansatte i gennemsnit blevet 1,4 dage mindre syge. Det er en stor gevinst for kommunerne, fortæller Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg.

”Kommunerne har gjort en stor indsats for at sænke sygefraværet blandt medarbejderne. Det er ikke en let opgave med en masse lavthængende frugter. Men det er lykkes kommunerne at sænke sygefraværet med 1,4 dage pr. medarbejder i gennemsnit siden 2007. Det betyder konkret, at kommunerne kan reducere deres udgifter til vikarer og samtidig kan levere en bedre service for de samme lønkroner”, siger han.

Meget fravær på få hænder
Tallene fra FLD viser, at en ganske lille skare blandt de kommunalt ansatte står for størstedelen af det samlede kommunale sygefravær i 2011. Det viser den store udfordring, som kommunerne står overfor, forklarer Michael Ziegler.

Se også

”Vi kan se i tallene, at en gruppe på mindre end ti procent af medarbejderne står for over halvdelen af det samlede sygefravær. Det er en væsentlig udfordring for kommunerne at tage hånd om disse medarbejderes fravær med opfølgende samtaler og afklaring af medarbejdernes fremtid på arbejdspladsen,” siger han og forsætter:

”Men kommunerne har en endnu større gruppe på mere end tyve procent ansatte, som slet ingen sygedage havde sidste år. Det er en stor andel af medarbejderne, og det er utrolig flot. Det kan vi som kommunale arbejdsgivere kun være stolte over."

Fakta om sygefraværet i 2011

  • De kommunalt ansatte var i gennemsnit syge 12,6 dage
  • 10 procent stod for halvdelen af det samlede sygefravær
  • 21 procent havde slet ingen sygedage
  • I 54 kommuner faldt det samlede sygefravær ift. 2010
  • 8 kommuner havde det samme sygefravær som i 2010.
Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes