Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

18.06.12 08:34

Forhandlinger med Venstre er strandet

Forhandlinger med Venstre er strandet
Venstre er tæt på at forlade skatteforhandlingerne. De kommende dage forhandler regeringen videre og det kan bane vejen for en reform med Enhedslisten.

Venstre er tæt på at forlade skatteforhandlingerne med regeringen, efter at forhandlingerne brød sammen i går eftermiddag.

Se også

Ingen af partierne har smækket endegyldigt med døren, men Venstres formand Lars Løkke Rasmussen melder ud, at han ikke længere ser nogen mulighed for at forhandle videre, som det står nu. Det skriver Berlingske.

”Der bliver ikke forhandlinger med Venstre, før regeringen kommer på andre tanker”, siger Lars Løkke Rasmussen til TV2 News.

Baggrunden for udtalelsen er, at økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) har afvist det kompromisforslag for en skatteaftale, som Venstre præsenterede torsdag i sidste uge. Nu vil Venstre først tilbage til forhandlingsbordet, når kompromisforslaget igen er på bordet til at forhandle ud fra, men det afviser regeringen.

Se også

”Vi kan ikke forhandle en skattereform, som er underfinansieret med tre milliarder kroner. Skattelettelserne i Venstres forslag har også en noget anderledes profil end vores. I deres er det de højestlønnede, som får de markant højeste skattelettelser”, siger hun.

K: For meget taktik
Venstres samarbejdspartner De Konservative er træt af zigzag-kursen i forhandlingerne og partiets formand Lars Barfoed langer hårdt ud efter Lars Løkke Rasmussen.

”Først var Venstre imod topskattelettelser i valgkampen. Så var der deres udspil om 13 milliarder kroner i skattelettelser, og så kom de med en ny skatteskala. Jeg mener, at de borgerlige partier skal gå sammen om at være ambitiøse i vores indspil til regeringen”, siger Lars Barfoed til Jyllands-Posten.

Se også

Han mener, at både Venstre og regeringen i det verserende spil om en skattereform fokuserer for meget på taktik og spilfægteri og alt for lidt på politik.

Forhandlingerne fortsætter
De kommende dage forhandler regeringen videre med Liberal Alliance, De Konservative og Enhedslisten. Og medmindre de to borgerlige partier ændrer deres krav dramatisk, ser det ud til, at en ny skattereform skal indgås med Enhedslisten, skriver Politiken, der føjer til:

”Venstre undgår at hjælpe en nødstedt regering og efterlader regeringens 2020-plan sønderskudt, men Lars Løkke mister også en række politiske og taktiske fordele”.

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes