Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

25.10.12 15:37

Forældre tilfredse med åbningstider

Forældre tilfredse med åbningstider

Foto: Colourbox.com

Antallet af kommuner, der tilbyder pasning efter klokken 17 er stigende, viser ny undersøgelse. Erhvervsorganisationer mener ikke, at det er godt nok, mens forældrene er tilfredse med åbningstiderne.

Der er generel stort tilfredshed med åbningstiderne i landets daginstitutioner.

På en skala fra 1-5 scorer åbningstiderne i landets daginstitutioner 4,06, når man spørger forældrene. Det viste en brugertilfredshedsundersøgelse, som Rambøll lavede for Økonomi- og Indenrigsministeriet i sommers.

Samtidig viser en ny undersøgelse fra Projekt Børnepasning, at der i 58,1 procent af kommunerne i år findes institutioner, der holder åbent længere end til klokken 17. Det er en forholdsvis stor stigning i forhold til 2011, hvor tallet var på 50,7 procent.

Desuden viser undersøgelsen, at det antal daginstitutioner, der har åbningstider efter klokken 18, er steget en lille smule.

Ikke fleksibelt nok
Stigningerne glæder erhvervsorganisationerne, der dog ikke mener, at kommunerne er fleksible nok.

”I forhold til tidligere er det klart et skridt i den rigtige retning, at daginstitutionerne holder længere åbent, men forbedringen er marginal, og der er stadig langt igen for de mennesker, der kæmper med at få et familieliv og arbejdsliv til at hænge fornuftigt sammen,” siger FTF’s formand, Bente Sorgenfrey i en pressemeddelelse.

Arbejdsmarkedschef Ole Steen Olsen fra Dansk Erhverv er enig:

”Denne her åbningstidsredegørelse viser, at vi har nogle kommuner, der ikke rigtig har opfattet, at arbejdsmarkedet har ændret sig. De har nogle åbningstider, som ikke matcher de behov, som arbejdsmarkedet efterspørger,” siger han til DR Nyheder.

Behovet er der ikke
Formanden for KL’s Børne- og Kulturudvalg, Jane Findahl (SF) mener dog ikke, at behovet for fleksible åbningstider er så udtalt. Blandt andet har mange kommuner undersøgt muligheden for at etablere døgnbørnehaver, men behovet har ikke været til stede.

”Jeg tror ikke, det skyldes kommunernes uvilje. Vi oplever, at forældrene faktisk ikke benytter sig af tilbuddet. Det kan sagtens være, det ændrer sig, og så skal kommunerne være parate,” siger hun til Berlingske.

Yderligere materiale

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes