Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

16.10.12 12:08

Flere unge hjemløse indtager kommunerne

Flere unge hjemløse indtager kommunerne
Flere unge overnatter på forsorgshjem og herberger. Alene sidste år var det et forsorgshjem eller et herberg, der lagde hus til 791 unge mellem 18 og 24 år om natten. Det viser nye tal fra Ankestyrelsen.

Tallene viser, at der har været en stigning på 23 procent de seneste fem år i antallet af unge brugere af forsorgshjem og herberger.

Se også

De fem kommuner, der har oplevet den største stigning af unge hjemløse, der benytter sig af et såkaldt §110 botilbud, er København, Esbjerg, Randers, Aalborg og Holstebro, skriver Jyllands-Posten i dag.  

Et §110 botilbud er fx et forsorgshjem, herberg eller et beskyttet pensionat.

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) slår fast, at tallene for unge, der bruger herberger og forsorgshjem kun er toppen af isbjerget.

Se også

”Vi ser kun toppen af isbjerget på landets herberger. Der er et mørketal af unge hjemløse, fordi de surfer rundt og bor på sofaer hos venner og bekendte,” siger Lars Benjaminsen, forsker i hjemløse ved SFI, til Jyllands-Posten.

Borgmester: Afskaf unge ydelsen
I København, som ligger i toppen med flest unge hjemløse, mener socialborgmester Mikkel Warming (EL), at årsagen til de mange unge hjemløse skal findes i den såkaldte unge ydelse, som er en halv kontanthjælp på 5000 kroner før skat, som unge under 25 år nu får.

”Man burde afskaffe unge ydelsen, så de i stedet fik en almindelig kontanthjælp,” siger borgmesteren til Jyllands-Posten.

Se også

Hans ønske møder dog ikke støtte fra socialordførerne fra hverken Socialdemokraterne, Venstre eller Dansk Folkeparti.

”Jeg tror ikke, der findes nogle snuptagsløsninger til at bekæmpe hjemløsheden blandt unge. Jeg er enig i, at vi skal skaffe flere billige boliger, men vi løser ikke problemet ved at afskaffe unge ydelsen. Der skal en langt bredere indsats til end kun at diskutere, hvor stor ydelse de skal have,” siger Maja Panduro, socialordfører for Socialdemokraterne til Jyllands-Posten.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes