Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

22.08.12 08:43

Flere unge havner på gaden

Flere unge havner på gaden
En stadig større del af landets hjemløse er unge under 25 år. Udviklingen kræver en akut indsats, lyder det fra Rådet for Socialt udsatte.

Skønt der de seneste år er brugt omkring 500 millioner fra satspuljen på hjemløseområdet i form af den såkaldte hjemløse-strategi, går udviklingen den forkerte vej.

Se også

Det fremgår af den årsrapport, som Rådet for Socialt Udsatte i dag offentliggør.  Rådets formand Jann Sjursen kalder udviklingen alarmerende og efterlyser en akut indsats.

”Vi burde slet ikke have hjemløse i Danmark. Vi har muligheden for at være solidarisk med de allersvageste, også i krisetider”, siger han til Ritzau.

Flere end 1.000 hjemløse unge
 Ifølge SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, var der i 2011 flere end 1.000 hjemløse mellem 18 og 24 år, men tallet risikerer ifølge Janne Sjursen at blive langt større, blandt andet fordi antallet af unge på kontanthjælp stiger kraftigt.

Han peger på, at mange unge under 25 år på kontanthjælp ikke har råd til husleje, når kontanthjælpen bliver reduceret til 5.662 kroner efter seks måneder.

Kommuner sparer på området
81 procent af de unge hjemløse er ifølge SFI-undersøgelsen på kontanthjælp, og 36 procent af de hjemløse oplyste i 2011, at økonomiske vanskeligheder var den primære årsag til deres hjemløshed.

En indsamling af økonomioplysninger, som Rådet for Socialt Udsatte har foretaget blandt kommuner med særlige råd for udsatte, tyder på, at kommunerne er i gang med at skære kraftigt ned på tilbud og opsøgende arbejde blandt hjemløse.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes