Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

14.08.12 09:35

Flere timer i dansk og matematik

Flere timer i dansk og matematik

Foto: Colourbox.com

V, K og S er parat til at øge det generelle timetal i folkeskolen. Opmærksomheden retter sig især mod fagene dansk og matematik.

Et flertal i Folketinget vil som led i efterårets skolereform hæve det generelle timetal, og det er især undervisningstiden i dansk og matematik, der skal øges.

Se også

”Vi vil gerne lave en folkeskolereform med fokus på, at eleverne skal blive dygtigere til at læse, skrive og regne. Det betyder, at der skal afsættes flere timer til dansk og matematik”, siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) til Berlingske.

Afgørende fag
De Konservative vil på deres sommergruppemøde i dag løfte sløret for partiets bud på en reform af folkeskolen. Partiets formand Lars Barfoed siger, at det er vigtigt at satse mere på dansk og matematik, da det er nogle grundlæggende redskabsfag:

”Matematik er for eksempel afgørende, hvis man vil noget inden for natur- eller samfundsfag”, siger han til avisen.

Også Venstre er parat til at øge timetallet med fokusering på dansk og matematik.

”Det bliver nok ikke svært for V, K og S at blive enige om det”, siger Venstres folkeskoleordfører Karen Ellemann.

Skal i top ti
I dag er danske skoleelever de dårligste til at læse i Norden og blot nummer 18 i den seneste PISA-undersøgelse fra 2009.

Se også

I matematik indtager de danske elever en 12. plads. Med det øgede timetal ønsker de Konservative at at styrke den danske folkeskole, så eleverne kommer op i top ti i begge kategorier.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes