Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

16.07.12 11:34

Flere ghettoer på vej

Flere ghettoer på vej
En ny række af boligområder risikerer at blive defineret som ghettoområder. Kriterierne bør laves om, mener både forsker og minister.

Regeringen har en målsætning om at reducere antallet af ghettoer med en fjerdedel i 2016 og halvere dem i 2020. Men det ser ud til at have lange udsigter at nå frem til de mål. I stedet for en reducering i antallet af udsatte boligområder ligner det nemlig nærmere en forøgelse i de kommende år.

Se også

Ghettolisten udformes ud fra tre kriterier: Boligområdets andel af arbejdsløse, andel af ikke-vestlige indvandrere og andelen af beboere, der er dømt for kriminalitet.

I øjeblikket falder 28 boligområder indenfor kriterierne. Men yderligere 14 områder er i fare for i den nære fremtid at ryge på listen, viser en opgørelse fra Ministeriet for By, Bolig, og Landdistrikter. Det drejer sig blandt andet om Nivåhøj i Nivå og Hedemarken i Albertslund.

Ekspert advarer mod meningsløshed
Men listen og dens kriterier kan ikke bruges, mener Jørgen Nue Møller.

Se også

Han var direktør i Programbestyrelsen mod ghettoisering og mener, at kun det ene af de tre kriterier, nemlig andelen af arbejdsløse, giver mening. De to andre kriterier finder han ”mærkelige og svære at arbejde med”. Det tilkendegiver han over for Berlingske.

Minister vil ændre listekriterierne
Ministeren for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen (S), mener også, at kriterierne bør laves om og han annoncerer, at det vil ske til efteråret.

”De nuværende kriterier er ikke operationelle. Man har brugt dem til at føre politik sammen med Dansk Folkeparti. Nu skal vi videre med og have løst de alvorlige udfordringer, og det vil ske via en større social og politimæssig indsats,” siger han til Berlingske.

Se også

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes