Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

03.09.12 13:00

Fleksibel ungdomsuddannelse ser dagens lys i Aarhus

Fleksibel ungdomsuddannelse ser dagens lys i Aarhus
Flex Aarhus er navnet på en ny ungdomsuddannelse, hvor eleverne selv kan sammensætte deres forløb. De første unge starter i dag. KL afventer udspil fra regeringen.

Et samarbejde mellem fem daghøjskoler og Jobcenter Aarhus giver nu 60 unge ledige i alderen 18-25 år mulighed for at få en ungdomsuddannelse, som de selv er med til at sammensætte.

Projektleder Steen Devantier fra Kompetencehuset i Aarhus håber, at medbestemmelsen og en intensiv vejledning kan bane vejen for, at de unge gennemfører og får en uddannelse, som kan bringe dem videre i tilværelsen. Han henviser til den store gruppe af unge, som ikke får en ungdomsuddannelse - godt og vel 20 procent af en ungdomsårgang. 

”Vi håber, at der kommer rigtig mange unge ind i uddannelsessystemet. Der er blevet snakket meget om de her 20 procent af unge, som aldrig får en uddannelse, men der er ikke blevet gjort noget i praksis. Derfor har vi også sat gang i det, selv om der ikke er et lovgrundlag for fleksuddannelsen endnu,” siger Steen Devantier til DR Østjylland. 

KL: Må ikke blive en ny fri ungdomsuddannelse
Hos KL kan man godt forstå, at der breder sig en vis utålmodighed rundt omkring i landets kommuner, fordi regeringens varslede fleksuddannelse har været længe undervejs. Men det er vigtigt, at uddannelserne bliver udarbejdet ordentligt:

Se også

”KL afventer fortsat regeringens udspil til en fleksuddannelse, men vi lægger særlig vægt på, at uddannelsen fører til formel studie- eller erhvervskompetence. Det må ikke blive en ny fri ungdomsuddannelse. Og så er det vigtigt, at en ny fleksuddannelse er fri af institutionsinteresser, så uddannelsen bliver for de unges skyld og ikke for bestemte uddannelsesinstitutioner eller sektorer,” siger chefkonsulent Jan Bauditz fra KL.

De første unge på fleksuddannelsen i Aarhus starter i dag.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes