Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

16.07.12 10:38

Færre ledige sjusker med jobsøgningen

Færre ledige sjusker med jobsøgningen
Færre og færre arbejdsløse bliver straffet for jobsjusk. De ledige er mere omhyggelige med at overholde deres pligter og få noget ud af kommunens tilbud, mener KL.

Andelen af arbejdsløse på dagpenge, der straffes med sanktion på grund af manglende rådighed i løbet af et år, er faldet med 35 procent fra 2008 til 2011, viser de seneste tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Se også

I løbet af 2011 var det således blot 3,2 procent af de arbejdsløse, der brød reglerne, mens 96,8 procent overholdt alle aftaler og krav til jobsøgning, skriver Fagbladet 3F.

”En af forklaringerne kan være, at de ledige er mere omhyggelige med at overholde deres pligter og få noget ud af tilbuddene i en krisetid,” siger Kristina Bendixen, vicekontorchef i KL til Fagbladet 3F.

Opsatte på ikke at miste det, de har
De ledige kan blive trukket i dagpenge, hvis de ikke søger arbejde, der er henvist til dem, hvis de ikke søger arbejde i det hele taget, hvis de undlader at komme til samtaler på jobcenter eller hos private jobfirmaer, hvis de afviser at deltage i aktivering eller ikke følger jobcentrets jobplan.

Se også

Det er ofte kommunernes jobcentre, der indstiller til a-kasserne, hvis de ledige bryder reglerne og skal trækkes i dagpenge.

Jørgen Helledie, leder af 3F’s a-kasse i Frederikshavn siger til Fagbladet 3F, at de ledige står på pinde for at opfylde reglerne.

”Den høje arbejdsløshed har skubbet dem ud i langtidsledighed, og de finder ud af, at det er svært at leve på dagpenge. Når de ledige er presset, bliver de endnu mere opsat på ikke at miste det, de har,” siger han.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes