Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

09.08.12 09:46

Færre besøgsforbud på plejehjem

Færre besøgsforbud på plejehjem
Landets fem største kommuner har ikke gjort brug af besøgsrestriktioner på plejehjem siden Folketinget for et år siden ændrede loven.

Ingen af landets fem største kommuner har gjort brug af besøgsforbud på plejehjem siden Folketinget for et år siden ændrede loven.

Lovændringen betød, at besøgsforbud på plejehjemmene skal godkendes af kommunalbestyrelsen, hvor det tidligere var det enkelte plejehjem og ældrecenter, der kunne udstede restriktioner i forhold til pårørendes besøg.

Dengang udtrykte daværende socialordfører Mette Frederiksen (S), at ”kun familiemedlemmer, der er ”fulde og på rulleskøjter, må formenes adgang”.

Ældrechef Kristian Cronwald, Aalborg Kommune, oplyser til Kristeligt Dagblad, at kommunen aktuelt ikke har udstedt besøgsrestriktioner og heller ikke regner med at gøre det. Samme melding kommer fra Aarhus, Odense og Esbjerg kommuner.

Heller ikke Københavns Kommune har udstedt besøgsrestriktioner, siden loven trådte i kraft.

”Vi vil altid forsøge at løse uoverensstemmelser og konflikter i dialog med borger og pårørende, men jeg kan ikke udelukke, at vi kan få behov for at gøre brug af muligheden”, siger teamleder Mette Riegels fra Ældrestaben i Københavns Kommune til avisen.

Før lovændringen trådte i kraft var der eksempler på besøgsrestriktioner i hver syvende kommune.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes