Indhold

12.11.12 22:00

Europa har øjnene rettet mod de frivillige

Flere europæere har meldt sig som frivillige, og politikernes fokus på området er blevet større under den økonomiske krise. I England har regeringen et klart mål om at styrke frivilligheden og flytte flere opgaver fra offentligt regi til de frivillige. Indtil videre dog uden den store succes. Danmark kan lære af de britiske erfaringer, mener eksperter.

Vrijwilligheid, voluntarism, frivillighet. Det er ikke bare i Danmark, der bliver talt om frivillighed i disse år. Det er en tendens, som går igen i vores europæiske nabolande. Og det er ikke bare snak. En EU-rapport viser, at antallet af frivillige er steget i 16 ud af de 27 EU-lande i de seneste år. I otte lande, heriblandt Danmark, deltager over 30 procent af den voksne befolkning i frivilligt arbejde. I alt arbejder cirka 93 millioner europæere som frivillige, hvilket svarer til næsten en fjerdedel af alle europæere over 15 år.

Se også

Illustration: Udvikling i antallet af frivillige i EU-landene

Professor i sociologi ved Roskilde Universitetscenter Thomas P. Boje nikker genkendende til tendensen med større politisk bevågenhed og øget antal frivillige i en række europæiske lande. Han mener, at flere europæere ønsker at arbejde frivilligt, fordi den offentlige omsorg har nogle mangler.

»Folk oplever, at der mangler et menneskeligt ansigt i det offentlige system, og at den service man byder de svage er for dårlig. Man har følelsen af, at det handler for meget om kontrol og effektivitet. Folk føler derfor, de kan gøre en forskel ved at melde sig som frivillige,« siger Thomas P. Boje.

Terkel Andersen har som sekretariatschef for Frivilligrådet, der har til opgave at rådgive social- og integrationsministeren og Folketinget om den frivillige sektors rolle og indsats i forhold til sociale udfordringer, et stort overblik over, hvad der rører sig på frivillighedsområdet rundt om i Europa. Han ser i disse år også tydelige tegn på, at politikerne i mange lande ønsker at få flere frivillige og inddrage dem i flere opgaver.

»Det øgede fokus på de frivillige skyldes både, at man ser det som en god mulighed for at skabe fornyelse og innovation, samtidig med at mange lande er i en ressourceklemme, som øget frivillighed måske kan være med til at afhjælpe,« siger Terkel Andersen.

Det engelske Big Society

Et af de steder, hvor man fra politisk side har haft store visioner om at give de frivillige flere opgaver, er i England, hvor den konservative leder David Cameron forud for sin valgsejr i 2010 introducerede en plan om Big Society, som skulle give mere ansvar tilbage til borgerne.

»Den nye, konservative regering mente, at det offentlige var kommet til at fylde for meget, og civilsamfundet i stedet burde spille en større rolle for løsningen af forskellige opgaver. Man ønskede derfor at overføre opgaver fra staten til civilsamfundet. For at gøre det, skulle der skabes et øget socialt engagement i befolkningen,« siger Thomas P. Boje og uddyber:

Se også

»Når de sagde Big Society, sagde de også ”small state” og lavede budgetnedskæringer, som ikke kun var betinget af finanskrisen, men også af ønsket om at sætte skatten ned og omstrukturere den offentlige sektor. Det var så fundamentale nedskæringer, at det førte til omfattende demonstrationer, men principperne om at overføre opgaver fra stat til civilsamfund blev fastholdt.«

I Big Society-tankegangen skal staten ifølge Thomas P. Boje derfor kun varetage de basale professionelle funktioner, mens alt det udenom, såsom pleje, pasning af syge og ældre og kulturelle aktiviteter skal varetages af frivillige. Og her spiller lokalsamfundene en vigtig rolle. Det kan eksempelvis være, når folk kommer ud af hospitalet og skal have hjemmehjælp, så skal der være et korps af frivillige, der kan hjælpe dem med at få handlet ind, vasket op, støvsuget og andre ting.

Ifølge Peter Alcock, professor ved universitetet i Birmingham og direktør for Third Sector Research Centre, er forventningerne om, at Big Society ville få flere til at udføre frivilligt arbejde, og at de frivillige ville overtage diverse opgaver fra det offentlige, endnu ikke blevet indfriet. Han mener, at en del af forklaringen på den manglende opbakning skal findes i, at Big Society i høj grad er linket til David Camerons konservative regering og de kraftige nedskæringer, som England har oplevet i de seneste to år.

Se også

»En stor del af kritikken har gået på, at det var mest retorik uden et egentligt program, og det har svækket mulighederne. Samtidig har mange opfattelsen af, at det blot er en måde, hvorpå den nye regering retfærdiggør dens store budgetnedskæringer og mindskelse af statens rolle,« siger Peter Alcock.

Fra de frivilliges side har der også været kritik, da man føler, at regeringen i stedet for at investere i de frivillige har reduceret den offentlige støtte til frivillighedssektoren, og flere organisationer derfor er lukket eller truet af lukning.

»Tager du pengene væk, kan det blive endnu sværere at opmuntre frivilligheden. Så ironisk nok er der faktisk behov for offentlig støtte til de frivilliges aktiviteter, hvis man ønsker, at frivillige skal overtage det offentliges opgaver,« siger Peter Alcock.

Illustration: Andel af den voksne befolkning, der udfører frivilligt arbejde

Big Society skaber større forskelle

Netop de manglende støttekroner har været med til at skæv-vride frivilligheden i det britiske samfund både geografisk og socialt, mener John Mohan, professor ved universitetet i Southampton.

»De ressourcestærke lokalsamfund og organisationer har kunnet fortsætte og måske udvide sine aktiviteter. Men i de svage eller problemfyldte egne og de mindre ressourcestærke organisationer, som især gør noget for de marginale grupper, har nedskæringerne ramt ekstra hårdt,« siger John Mohan og giver et eksempel:

»Flere lokale myndigheder har åbnet for, at frivillige kunne overtage bibliotekerne, der ellers ville lukke på grund af nedskæringerne. Men de steder hvor det er sket har oftest været i velstående og veluddannede områder med mange pensionerede. Det samme gælder for friskolerne, som i høj grad er et projekt for middelklasseforældre. Det fungerer de steder, hvor folk har penge og tid, men de andre bliver efterladt.«

Se også

Uligheden bliver ifølge John Mohan ikke mindre af, at de offentlige nedskæringer på den frivillige sektor især går ud over bestemte egne og typer af organisationer.

»Det har ramt mange af de organisationer, som yder en service, der ikke er attraktiv, som eksempelvis støtte til alkoholmisbrugere, psykisk syge og asylansøgere. Eller organisationer i dårligt stillede områder, som de tidligere industriområder i det nordøstlige England, der under Labour-regeringen modtog megen støtte, men den er blevet fjernet eller reduceret,« siger John Mohan.

Han forklarer, at regeringen havde håbet, at erhvervslivet i stedet ville blive mere involveret i og bidrage økonomisk til den frivillige sektor, men i mange af de dårligt stillede områder er erhvervslivet ikke ret stærkt. De bidrager derfor slet ikke til den frivillige sektor som eksempelvis Londons mange virksomheder, der gerne vil vise, at de bidrager til samfundet.

Danmark kan lære af England

England står langt fra alene med ønsket om at trække mere på den frivillige sektor, men englænderne har gennemført de mest radikale tiltag. Professor Thomas P. Boje mener, at politikerne i Danmark og andre europæiske lande kan lære af de negative engelske erfaringer.

»Når man taler om innovation og at booste frivilligheden, glemmer man nogle gange, at den frivillighed vi har bygger på mange års organisatorisk arbejde. Og ikke mindst på en stabil, forudsigelig og kontinuerligt velfungerende offentlig sektor, som støtter op om det frivillige enten i form af tilskud eller ved at skabe en infrastruktur,« siger Thomas P. Boje.

Han mener, at det især er her, Big Society-tankegangen har fejlet. For at hjælpe frivilligheden på vej lavede man en slags fond, Big Society Bank, hvor man kan søge penge til at etablere frivillighed. Samtidig oprettede man såkaldte frivillighedscentraler i de lokale samfund, som skal finde på og etablere nye frivillighedstiltag.

»Dermed etablerede man nye rammer for at rekruttere frivillige, men det tager jo år, før de nye institutioner har de netværk og kanaler, som de skal bruge. Og samtidig lukker man nogle andre kanaler ned,« siger Thomas P. Boje.

Han nævner bydelen Camden i London, hvor adskillige initiativer for unge og ældre er blevet lukket ned, og de i stedet har fået penge til at etablere et frivillighedscenter, som skulle rekruttere frivillige til stort set de samme opgaver, men det tager tid.

»En vigtig lære er derfor, at det mest ømfindtlige ved den frivillige sektor er, at der er kontinuitet i infrastrukturen og organisationerne. Så kan man motivere organisationerne til at lave nye initiativer, men man må for guds skyld ikke ødelægge den infrastruktur, som findes, fordi det tager år at bygge op,« siger Thomas P. Boje.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk