Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

06.09.12 13:07

Enighed om budget i Vordingborg

Enighed om budget i Vordingborg
Alle byrådets partier blev onsdag enige om budgettet for kommunens økonomi 2013-2016.

Både Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre har skrevet under på Vordingborg Kommunes budget for 2013 til 2016.

Se også

Budgetforliget betyder blandt andet, at skatten forbliver uændret i den sydsjællandske kommune. På langt de fleste områder er der ligeledes uændrede driftsudgifter, hvilket borgmester Henrik Holmer (S) fremhæver som et af forligets markante tiltag.

”Vi fastholder en stabil drift på serviceområderne, således at der ikke bliver store udsving i den service, vi giver til vores borgere. Derudover har vi sat en række aktiviter i gang på blandt andet folkeskoleområdet, og det kræver, at vi over de næste år bruger omkring 50 millioner,” siger Henrik Holmer til KL.dk.

Han fremhæver ligeledes, at man har besluttet at arbejde på et bycenter i Vordingborg, hvor man dog endnu ikke har fundet en privat investor.

Se også

Effektiviseringer i administrationen
Budgettet overholder kommunens økonomiske mål med en kassebeholdning på 150 millioner kroner, et anlægsniveau over 100 millioner og en samlet gældsafvikling over budgetperioden.

Fra 2013 til 2015 skal der gennemføres effektiviseringer for 31,9 millioner kroner, og i 2016 er tallet steget til 49,5 millioner. Blandt andet skal udgifterne i administrationen reduceres med mere end ti millioner til næste år.

”En del af det handler om, at vi vil lave udbud på en række af vores forretninger og derved høste nogle effektiviseringsgevinster. Men det betyder selvfølgelig også, at vi hen ad vejen må sige farvel til noget administrativt personale," siger Henrik Holmer.

Se også

 

Opdateret klokken 15:28

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes