Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

20.09.12 12:42

Energirenoveringer og ungepakke i budgetforlig

Energirenoveringer og ungepakke i budgetforlig

Foto: Colourbox.com

Alle partier i Varde Byråd har indgået forlig om næste års budget. Budgettet indeholder penge til anlæg, ungepakke og en styrkelse af kommunens sundhedstilbud.

Sidste år stod alle partier i Varde Byråd sammen om at finde besparelser på budgettet. Nu har alle partier indgået forlig om, hvordan overskuddet skal bruges næste år.

Se også

”Det er meget glædeligt, at vi nu er kommet i hus med et budgetforlig, der omfatter samtlige grupper i byrådet. Vi stod sammen om at finde besparelser forrige år, og spareplanen har skabt råderummet i næste års budget til en ungepakke, en styrkelse af kommunens sundhedstilbud og en markant og tiltrængt styrkelse af it i skolerne,” siger borgmester Gylling Haahr (V) i en pressemeddelelse.

Driftsbudgettet er udvidet med næsten 20 millioner kroner i forhold til 2012-budgettet. Det betyder, at der er over 114 millioner kroner til anlæg i 2013, og byrådsmedlemmerne har desuden fordelt i alt 237 millioner kroner til anlæg i årene 2014-2016.

Energirenoveringer og lavenergigadelys
Pengene på anlægsbudgettet skal bl.a. bruges på energirenovering af kommunale bygninger og lavenergigadelys. Der er afsat i alt 30 millioner kroner, og det er planen at lånefinansiere. Der er også afsat penge til renovering af Lykkegårdskolen, som er angrebet af skimmelsvamp. I alt er der 24 millioner kroner til skolen fordelt over 2013 og 2014.
 
”Beløbet kan meget vel vise sig at blive væsentligt højere, og vi er i forligspartierne enige om, at det i så fald vil betyde, at vi må udskyde andre anlægsprojekter i årene 2014-2016,” siger borgmester Gylling Haahr.

Budgetforliget bygger på uændret skat og grundskyld.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes