Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

14.08.12 08:08

En ny start for det kommunale i Tunesien

En ny start for det kommunale i Tunesien
Tunesien er ved at udforme en ny forfatning, og en af de vigtigste opgaver bliver at styrke det kommunale område. KL har i den forbindelse delt ud af sine erfaringer fra andre lande i tilsvarende situationer.

Holger Pyndt fra KL’s internationale enhed var i slutningen af juli på besøg i Tunesiens hovedstad Tunis for at fortælle om KL’s erfaringer med kommunalt styre fra mere end 30 lande. Oplægget fandt sted på et seminar for Kommunaludvalget i den Grundlovgivende Forsamling den 24. juli 2012. 

”Forhistorien var, at jeg var inde og høre Tunesiens udenrigsminister og vores udviklingsminister.
Vi har arbejdet flere år i Yemen og Jordan og støttet deres decentraliseringsbestræbelser, men det usædvanlige ved Tunesien er, at de har en koalitionsregering med tre partier. Det ses sjældent i den del af verden,” siger Holger Pyndt. 

Borgerinddragelse er et vigtigt mål
Formanden for udvalget, Imed Hammami, understregede indledningsvis, at kommunesystemet skal grundlægges fra nyt. Det eksisterende system er for belastet af mange års diktatur.

”Vi præsenterede et oplæg, som fortalte historien om, hvilke forhold man skal være opmærksom på, når man opretter et nyt kommunestyre. De var meget interesserede i det, jeg havde at sige. 16 ud af 23 udvalgsmedlemmer mødte op, hvilket var bedre end forventet, da seminaret fandt sted under Ramadanen,” fortæller Holger Pyndt.

Interesserede i borgerinddragelse
De fremmødte var især interesserede i borgerinddragelse, fordi de fleste offentlige tjenester leveres af ministerielle enheder på regionalt og kommunalt niveau, som styres fra centralt hold. Almindelige mennesker i lokalområder har derfor ingen indflydelse. Og nu presser befolkningen på for at få indflydelse

Faktisk bor en stor del af befolkningen uden for en kommune! Store områder af Tunesien er nemlig styret direkte af staten. Derfor lever 35 % af befolkningen uden for en kommune.

”Jeg har aldrig set noget lignende. Staten har typisk interesse i at styre områderne på grund af militære interesser, mineraler eller skovarealer”, fortæller Holger Pyndt. 

Kommunerne får typisk de små opgaver, som fx at ordne de lokale veje, parker og slagtehuse. Staten tager sig derimod af de store opgaver som sundhed og skoler, mens kommunerne bare stiller bygninger til rådighed. 

Stærke kommuner kræver statslige risici
Derfor er det et kæmpe skridt, hvis ansvaret for fx skolevæsenet skal lægges ud til de 24 regioner eller 264 kommuner. Og det er en svær balancegang: 

”Mit vigtigste råd var, at der ikke skulle lægges flere opgaver ud til kommunerne, end de på kort sigt vil kunne klare. På den anden side skal der tages nogle risici. Ellers vil kapaciteten aldrig vokse i det kommunale. Men husk at sende penge med. Det er desværre typisk for udviklingslande, at man uddeler opgaver uden at sende penge med. Her kan de lære af de danske erfaringer med det udvidede totalbalance-princip," fortæller Holger Pyndt.

Det forventes, at den Grundlovgivende Forsamling vil afslutte arbejdet med forfatningen, således at den kan vedtages i løbet af 2012. Om den skal til folkeafstemning bestemmes politisk. Hvis der ikke kan skabes tilstrækkelig stor opbakning til den nye forfatning i den Grundlovgivende Forsamling, så bliver den sendt til folkeafstemning.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes