Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

03.09.12 08:55

Én kandidat tilbage efter Fabrin

Én kandidat tilbage efter Fabrin
Formanden for Teknik- og Miljøudvalget Jens Ive er eneste borgmesterkandidat, efter at de to andre har trukket sig få dage før opstillingsmødet i Venstre.

Formanden for Børne- og Skoleudvalget i Rudersdal Kommune, Daniel E. Hansen, har trukket sig som borgmesterkandidat som afløser for Erik Fabrin, der ikke genopstiller ved valget i 2013.

Det har han meddelt i en pressemeddelelse blot to dage efter, at den anden kandidat Søren Hyldgaard også har trukket sit kandidatur.

Det betyder, at formanden for Teknik- og Miljøudvalget Jens Ive er den eneste kandidat, når Venstre i Rudersdal på torsdag samles til opstillingsmøde for at vælge spidskandidat.

”Det vigtigste for mig er, hvad der er det bedste for Venstre. Det overgår langt mine egne politiske ambitioner og jeg har det fint med den post, jeg har nu”, siger Daniel E. Hansen til Rudersdal Avis.

Han tilføjer, at han grundigt har overvejet sin beslutning og at han er fuldstændig afklaret med sin beslutning om at opgive sit forsøg på at blive Venstres borgmesterkandidat.

Se også

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes