Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

17.09.12 16:36

Eks-borgmester i Glostrup skal i fængsel

Eks-borgmester i Glostrup skal i fængsel
Søren Enemark (S), tidligere borgmester i Glostrup, skal 30 dage i fængsel for brud på persondataloven. Det afgjorde Østre Landsret i dag mandag.

Dermed stadfæstede Østre Landsret den straf, som Søren Enemark fik i byretten tilbage i juni.

Se også

Søren Enemark er blevet dømt for at bede sin sekretær om at grave oplysninger fra cpr-registreret frem om en politisk modstander fra SF. Han er desuden dømt for i et vist omfang at videregive oplysningerne.

Søren Enemarks advokat mener, det er en hård dom.

"Nu har landsretten sagt det samme som byretten, og det må vi jo tage til efterretning. Men jeg synes, det er en hård dom. Når der går næsten tre år, fra en handling bliver begået, til der falder dom, burde en betinget straf være nok, hvis han blev fundet skyldig," siger advokat Casper Andreasen til Ritzau.

Se også

Enemarks verden ramlede
Episoden, som nu ender med fængsel til Enemark, fandt sted før kommunalvalget i 2009.

Charlotte Brangstrup fra SF havde før valget lovet at støtte Søren Enemark, men hun ombestemte sig og pegede i stedet på John Engelhardt fra Venstre, hvilket betød, at Søren Enemark måtte sige farvel til borgmesterposten.

Ritzau skriver, at Søren Enemark under sagens behandling i byretten forklarede, at det fik hans verden til at ramle, hvilket fik ham til at grave oplysningerne om Charlotte Brangstrups private forhold frem og i et vist omfang videregive oplysningerne.

Se også

Oplysningerne om Charlotte Brangstrup medførte rygter om socialt bedrageri, og hun blev flere gange truet.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes