Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

03.08.12 14:25

Digitale tavler i Vallensbæk

Digitale tavler i Vallensbæk
Interaktive whiteboard erstatter nu kridt og grønne tavler på skolerne i Vallensbæk Kommune.

Når skoleåret starter, er det en ny virkelighed, der venter eleverne på de tre skoler i Vallensbæk Kommune.
Alle klasseværelser har fået installeret interaktive whiteboard, og dermed er det slut med kridt og grønne tavler.

Som en kæmpestor iPad
”Et interaktivt whiteboard er nærmest en kæmpestor iPad, der hænger på væggen”, siger pædagogisk it-konsulent Dennis Ejby Schmock, der forklarer, at op til fire personer kan betjene whiteboardet samtidig.

Lærrederne er på 95 tommer og er trykfølsomme.

”Med et interaktivt whiteboard kan lærerne nemt inddrage en lang række forskellige digitale læringsmidler”, siger chefkonsulent Jette Berthelsen, der som projektleder har været ansvarlig for at få sat de digitale tavler op.

Se også

Tavlen kan dog også bruges som en mere traditionel tavle, hvor læreren skriver noter til eleverne.

Skal lærerat betjene tavlerne
Alle kommunens lærere kommer på et 4 x 2 timers introduktionskursus, hvor de lærer at betjene tavlerne – og får inspiration til, hvordan de kan bruge tavlerne i det pædagogiske arbejde. Men de interaktive tavler skal også blive en del af hverdagen.

”Det var vigtigt for os også at få sat interaktive tavler op på lærerværelserne, så lærerne kan udveksle viden og tip om, hvordan man bruger tavlerne”, fortæller Dennis Schmock.

De digitale tavler har kostet 2,7 mio. kr. inklusive installation og de første introduktionskurser. Beløbet blev afsat som en del af Vallensbæk Kommunes budget for 2012.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes