Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

05.09.12 10:11

Det er dyrt at være ung politiker

Det er dyrt at være ung politiker

Foto: Colourbox.com

Det vederlag, man får for kommunalpolitisk arbejde, bliver fratrukket politikerens SU. Det kan afholde unge fra at engagere sig, mener både byrådspolitikere og KL.

Hvis man er på dagpenge eller efterløn, kan man modtage det vederlag, man får for kommunalpolitisk arbejde, oven i overførselsindkomsterne. Men hvis man er studerende, skal vederlaget fratrækkes SU-beløbet. Og det er unge byrådspolitikere utilfredse med, skriver Nordjyske Stiftstidende.

Se også

”Man er nødt til at stille rammer til rådighed for, at alle kan engagere sig på lige vilkår. Det mener jeg ikke, man gør, som systemet er i dag, og det synes jeg er et demokratisk problem” siger Mads Guldhammer til avisen. Han blev valgt ind i byrådet i Jammerbugt Kommune for SF i 2009, hvor han var 22 år.

Mads Guldhammer mener, det bør gøres mere fordelagtigt at være på SU og aktiv i byrådspolitik samtidig, hvis man ønsker at sænke gennemsnitsalderen i landets byråd. Den er pt. over 50.

KL vil have ensretning
Kommunernes Landsforening er enig og har sendt et brev til indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestager (R), hvori der gives udtryk for et ønske om både en generel stigning i vederlagene for byrådspolitikerne og en ensretning af de forhold, der gælder for kommunalpolitikere på overførselsindkomster.

Se også

”Hvis man ønsker en kommunalbestyrelse, der afspejler befolkningen, så er det vigtigt, at man kigger på, om der er nogle barrierer, der forhindrer deltagelse fra nogle grupper. Blandt andre de unge, som vi jo gerne så var bedre repræsenterede ude i kommunerne” siger Erik Nielsen, formand for KL, til Nordjyske Stiftstidende.

Socialdemokraternes kommunalordfører, Simon Kollerup, mener, det er oplagt at kigge på byrådsmedlemmernes vederlag i forbindelse med den evaluering af kommunalreformen, som Indenrigsministeriet har varslet i januar. Samtidig siger han til Nordjyske Stiftstidende, at han er klar til at diskutere problemstillingen i Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, som er det udvalg, der skal drøfte, om SU’en bør påvirkes af vederlagene.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes