Af konsulent Lise Graae og chefkonsulent Anders Kristensen, KL’s Kontor for Ledelses- og Politikkoordinering
Når kommunalbestyrelsen skal løse de lokale velfærdsopgaver, er det på flere områder nødvendigt at indtænke samarbejde med andre kommuner og få de tværkommunale aspekter (herunder arbejdet i KKR) med i drøftelserne. Der er – mindst – seks gode grunde til, at kommunalbestyrelsen skal interessere sig for KKR og det tværkommunale samarbejde regionalt.
1: Fordi det er fastsat i lovgivningen
På flere områder er der i lovgivningen krav om, at kommunerne skal indgå aftale med regionen. Sådan er det fx med den regionale udviklingsplan, med sundhedsaftalerne og med rammeaftalen på det specialiserede socialområde. Her har kommunerne nytte af at optræde i fællesskab.
2: Fordi man står stærkere i flok
Den enkelte kommunalbestyrelse har fordel af at drøfte og koordinere sin indsats med de andre kommuner i regionen. Kommunernes interesser varetages nemlig langt stærkere, når man – fx gennem samarbejdet i KKR – kan finde sammen om fælles kommunale holdninger. Det styrker både kommunerne som helhed og den enkelte kommune, når der fx skal udarbejdes regional udviklingsplan og erhvervsudviklingsstrategi. Men det gælder også, når kommunerne går sammen med regionen for at pege på fx infrastrukturinvesteringer i regionen.
3: Fordi kommunegrænser er en kunstig størrelse
Masser af opgaver går på tværs af kommunegrænserne. Fx vand og natur, vækst og udvikling og kollektiv trafik. Her kan den enkelte kommune ikke varetage opgaverne uden at samarbejde med nabokommunerne.
4: Fordi nogle opgaver kræver specialisering
Nogle opgaver kræver et større befolkningsunderlag, end de fleste kommuner selv kan mønstre, for at kunne løses på en fornuftig og effektiv måde. Fx på det specialiserede socialområde, hvor kommunerne samarbejder om at drive meget specialiserede tilbud.
5: Fordi der er gensidig afhængighed
På nogle områder påvirker det, som én kommune foretager sig, handlemulighederne i andre kommuner. Det specialiserede socialområde er et klart eksempel på det. Fordi kommunerne her køber og sælger pladser af hinanden, er der en gensidig afhængighed i forhold til bl.a. fastsættelse af takster, etablering eller lukning af tilbud osv.
6: Fordi styrkelse af det tværkommunale også styrker det lokale
Mulighederne for at kunne levere ”de rigtige” servicetilbud til borgerne er ofte afhængige af de rammer, der skabes sammen med andre kommuner regionalt. Der er fx sammenhæng mellem mulighederne for (erhvervs)udvikling i den enkelte kommune og de regionale rammer og vilkår, der fastlægges gennem fx den regionale erhvervsudviklingsstrategi, den regionale udviklingsplan, regionale uddannelsestilbud m.v.
Hvordan kan man så arbejde med at få det tværkommunale samarbejde endnu mere ind i byrådssalene og kommunalbestyrelserne tættere på KKR?
For det første er det et godt udgangspunkt, at kommunalbestyrelsen får afklaret sine politiske målsætninger for de politikområder, hvor der især er brug for tværkommunalt samarbejde.
For det andet er det generelt altid vigtigt at overveje, om en sag har tværkommunale aspekter, der skal indgå i beslutningsgrundlaget. I givet fald skal det tværkommunale tænkes ind i de lokale processer.
Endelig er det for det tredje afgørende, at medlemmerne af KKR udnytter mulighederne for at fungere som formidlere mellem kommunalbestyrelsen og KKR. Det er i høj grad KKR-medlemmerne, der har den viden, der gør det muligt at få styrket dialogen mellem KKR og kommunalbestyrelserne.
KKR’s seks kerneområder
• Sundhedsområdet
• Det specialiserede undervisnings- og socialområde
• Erhvervsområdet: Vækstforum og Væksthus
• Kollektiv trafik
• Uddannelse
• Regional udvikling