Med samarbejdsaftalen skabes rammerne for et tættere samarbejde og koordinering på social- og specialundervisningsområdet
Kommunerne overtog med kommunalreformen myndigheds- og finansieringsansvaret på hele det sociale område. Det giver den enkelte kommune langt bedre mulighed for at sammensætte det rigtige tilbud til den enkelte borger. Men der er fortsat brug for og vilje til at samarbejde på tværs af kommunegrænserne.
Med samarbejdsaftalen forpligter kommunerne sig gensidigt til dialog og samarbejde om at udvikle tilbud til brugerne. Samarbejdet foregår både for alle kommuner samlet og bilateralt med udgangspunkt i det enkelte tilbud.
Samarbejdsaftalen er et politisk princippapir for samarbejdet mellem kommunerne. Den har en række mål og principper og er opbygget over fire centrale temaer:
• Varsling
• Dialog og information
• Effektiv drift og gennemsigtighed
• Netværk
Du kan læse samarbejdsaftalen i linket til højre her på siden.