Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

31.10.08 10:25

Ændret den 01.06.09

De nordjyske kommuner lover samarbejde om udvikling af socialområdet

De nordjyske kommuner har lovet hinanden et tæt samarbejde om udvikling af tilbud og insitutioner til handicappede og andre socialt udsatte grupper. Det tætte samarbejde er sikret med en samarbejdsaftale indgået i Kommunekontaktrådet.

Ved kommunalreformen indgik kommunerne i Nordjylland en hensigtserklæring om at skabe sikker drift, bl.a. ved at bevare visitationspraksis og tilbudsvifte på de tilbud kommunerne overtog fra amterne på social- og specialundervisningsområdet.

Hensigtserklæringen har dermed indtil nu fastholdt den enkelte kommune i sit forbrugsmønster i aftaleperioden. Opgave- og strukturreformens intention var imidlertid blandt andet at skabe mere udvikling på det sociale område, og gå bort fra princippet om udbudsstyring af de sociale tilbud til en form for efterspørgselsstyring. Ligeledes var det målet at skabe mere sammenhæng mellem tilbudene på det samlede socialområde i kommunerne. Herunder også de meget specialiserede tilbud. Derfor udløber hensigtserklæringerne med udgangen af 2008.

Fra 2009 er der således basis for, for alvor, at igangsætte udvikling og nytænkning i de enkelte kommuner på det samlede socialområde. De nordjyske kommuner vil imidlertid fortsat sikre, at den udvikling, der skal ske, sker så koordineret som muligt, og i et tæt samarbejde mellem kommunerne. Så den høje faglighed fortsat sikres i de kommunale tilbud. 

Kommunerne har derfor indgået en samarbejdsaftale, som gælder fra 2009. I samarbejdsaftalen er bl.a. en række principper for, hvordan kommunerne skal samarbejde med hinanden i forbindelse med udvikling i og ændring af tilbud og institutioner på det sociale område. 

Du kan læse mere om samarbejdsaftalen i dokumentet under "Bilag" til højre på denne side. 

Yderligere materiale

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes