Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

27.08.12 11:14

Corydon: Finanslov fortsætter ansvarlig kurs

Corydon: Finanslov fortsætter ansvarlig kurs
Forslaget til finanslov indeholder nye tiltag, der skal styrke væksten og beskæftigelsen, siger finansministeren.

Finanslovforslaget for 2013 fortsætter regeringens økonomisk ansvarlige kurs. Og forslaget indeholder en række nye initiativer, der skal styrke væksten og beskæftigelsen i dansk økonomi. Det siger finansminister Bjarne Corydon (S).

Investeringer i infrastruktur
”Vi støtter beskæftigelsen gennem investeringer i bl.a. infrastruktur. Vi har også fundet flere penge til uddannelse, så de unge kan få den viden og de kompetencer, der er nødvendige for, at de kan klare sig på fremtidens arbejdsmarked”.

”Samtidig fører vi en ansvarlig og troværdig finanspolitik, der lever op til henstillingen fra EU og holder de danske renter nede til gavn for boligejere, virksomheder og forbrugere,” siger Bjarne Corydon.

Styrket indsats mod ungeledighed
Regeringen afsætter næsten 3 mia. kr. ekstra til uddannelse, og der holdes fast i et højt niveau på 20,2 mia. kr. i offentlige forskningsbevillinger.

Regeringen styrker indsatsen mod ungdomsarbejdsløshed med 600 mio. kr. i perioden 2013-2016 og afsætter 600 mio. kr. ekstra over tre år til at opkvalificere flere ledige.

Derudover afsætter regeringen 3,9 mia. kr. over de kommende år til en ny Storstrømsbro.

Samlet skønnes finanspolitikken og en række andre økonomisk-politiske tiltag i 2012 og 2013 at understøtte BNP-væksten med henholdsvis 0,6 pct. og 0,3 pct. Og beskæftigelsen skønnes at blive fremmet med 21.000 job i 2013.

 

Se alle artikler i temaet

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes