Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

19.09.12 08:46

Budgetforlig udløser byggeboom

Budgetforlig udløser byggeboom
Billund Byråd har indgået en aftale om et historisk højt anlægsbudget på 113 millioner kroner i 2013 og på i alt 300 millioner kroner over de næste fire år.

Et historisk højt anlægsbudget på 113 millioner kroner i 2013 og på i alt 300 millioner kroner over de næste fire år bringer Billund Kommune i front, når det gælder investeringer de kommende år.

Se også

Det fremgår af det budgetforlig, som samtlige politiske partier i Billund står bag.

En del af anlægsmillionerne er øremærket de reformer på børne- og skolesiden, der blev besluttet i forbindelse med budget 2011.

”Reformer, som har vist sig at være robuste, men hvor der fortsat er brug for indkøring blandt andet i forbindelse med kommende byggerier, der for alvor samler dagtilbud og skoler”, siger borgmester Ib Kristensen.

Se også

Samling af administrationen
Blandt de største anlægsinvesteringer er 39,1 millioner kroner til nybyggeri og renovering i forbindelse med samling af administrationen på rådhuset i Grindsted.  Samt 17 millioner kroner til etablering af Børnenes Univers, som går ud på at samle daginstitutioner i Grindsted Vest og Billund.

Budgetforliget rummer også en aftale om etablering af et lokalt tilbud om ambulant misbrugsbehandling i 2013.

Kommunen skriver i en pressemeddelelse, at budgetforliget er indgået under forudsætning af, at kommunerne under et overholder aftalen mellem regeringen og KL, så Billund Kommune beholder de betingede tilskud på 14 millioner kroner vedrørende drift og 4,7 millioner kroner vedrørende anlæg.

Se også

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes