Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

30.08.12 16:36

Bro-brugerbetaling bekymrer borgmester

Bro-brugerbetaling bekymrer borgmester
Transportministeren vil ikke udelukke brugerbetaling på den nye Storstrømsbro. Udmeldingen bekymrer Vordingborgs borgmester.

Trafikkanter og togpassagerer på en ny Stormstrømbro, som skal forbinde Sjælland og Falster, kan ende med at skulle have muldvarpen frem. Det skriver Berlingske Nyhedsbureau.

Se også

Transportminister Henrik Dam Kristensen (S)vil nemlig ikke udelukke, at der bliver brugerbetaling på broen. Regeringen har afsat 3,9 milliarder fra Infrastrukturfonden på næste års finanslov, men det er ikke nok til at finansiere broen.

Denne melding bekymrer Vordingborgs borgmester Henrik Holmer (S). Vordingborg er den ene kommune, som bliver forbundet med broen.

”Hvis der kommer til at være et anlæg med en bomafgift for de lokale cyklister og bilister, så vil jeg da være ekstremt bekymret for, hvad det vil gøre ved vores lokalsamfund. Hvis vi gør det sværere at bo i vores kommune og de omkringliggende kommuner og have arbejde i København samtidig, så vil folk simpelthen flytte fra os. Det vil skabe en stor barriere,” siger Henrik Holmer til Berlingske Nyhedsbureau.

Se også

Venstre er mod brugerbetaling
Henrik Holmer foreslår i stedet, at man finansierer broen som en del af det samlede Femern Bælt-projekt, hvilket bakkes op af Venstre.

”Vi ønsker ikke brugerbetaling på Storstrømsbroen. Den er en del af hele det samlede Femern Bælt-projekt og af den samlede økonomi, så selvfølgelig skal den da finansieres af det. Vi skal jo også have EU-støtte fra Infrastrukturfonden, og der skyder vi os selv i foden, hvis vi isolerer broen som en national forbindelse og ikke som et projekt, der skal binde landene i EU tættere sammen,” siger partiets trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen til Berlingske Research.

Se også

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes