Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

19.09.12 13:12

Borgerservice by night i Middelfart

Borgerservice by night i Middelfart
Fredag i næste uge holder Middelfart Kommunes borgerservice åbent til klokken 22 for at klæde borgerne på digitalt.

Den 28. september holder Middelfart "Open by night" i midtbyen, og samtidig slår rådhuset dørene op for borgere, som får mulighed for at få hjælp til at oprette et NemID eller en digital postkasse på borger.dk

Kommunens borgerservice vil ekstraordinært være åben fra klokken 16 til 22, og borgere, der får et oprettet et NemID eller en digital postkasse, er med i konkurrencen om en iPad.

Synlighed om krav
”Vores formål med at holde aftenåbent og stille en iPad på højkant er med den ene hånd at skabe opmærksomhed og synlighed om de krav, som vi fremover skal stille til kommunikationen med borgerne, og med den anden hånd,så hjælper vi dem på vej, som måtte have brug for det," siger stabschef Martin Albertsen.

"Fordelen ved den digitale borgerservice er jo også, at turen til rådhuset fremover kan klares med et klik på pc’en hjemmefra 24 timer i døgnet,” fortsætter Martin Albertsen.

Borgerservice gennemgår stor udvikling
Leder af Borgerservice i Middelfart John Reib håber, at rigtig mange vil benytte sig af initiativet.

”Borgerservice, som vi kender det, gennemgår i disse år en stor udvikling, og mange opgaver flytter fra rådhusene til større Udbetaling Danmark centre. Det betyder, at borgerservicepersonalet i højere grad skal hjælpe borgerne med at betjene sig selv digitalt – og NemID er første skridt på vejen".

"Det kan være en udfordring for nogen at få NemID og en digital postkasse, men jeg håber, at den ekstra åbningstid og vores dygtige personale vil få nogen til at kombinere shoppeturen med et besøg i borgerservice,” siger John Reib.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes