Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

12.06.12 13:19

Borgerne som budgetbisser

Borgerne som budgetbisser

Anders Jacobi fra Teknologirådet fortæller om at inddrage borgerne i budgetlægningen.

Hvis man inddrager borgerne i kommunernes budgetter, får man dem til at gå fra at være individer til at være ansvarsfulde borgere med større forståelse for hårde prioriteringer.

Sådan lød en af konklusionerne, da Teknologirådet  her til morgen havde inviteret til et morgenmøde om Participatory Budgetting, hvilket på dansk betyder, at man giver borgerne mulighed for at påvirke budgetterne.

Se også

De ca. 20 fremmødte  bestod primært af konsulenter, chefer og enkelte borgmestre fra kommunerne nær København.

Succes med budget i Brasilien
Participatory Budgetting startede i byen Porto Alegre i Brasilien tilbage i 1989, hvor man havde problemer med at få folk til at deltage i demokratiet. Men det at inddrage borgerne i budgettet viste sig at være så stor en succes, at man har gjort det hvert år siden, og i dag udgør Participatory Budgetting 20 procent af det årlige budget.

Siden er systemet blevet udbredt til hele verden.

Se også

”Dem, der sætter baren lavt, siger, at det er udbredt til 300 steder i verden, mens andre snakker om mere end tusinde ,” fortalte projektleder i Teknologirådet Anders Jacobi, som stod for et indledende oplæg.

Han havde været i New York og høstet erfaringer med Participatory Budgetting.  I New York har man afholdt en række borgermøder om, hvordan en mindre andel af budgettet skulle benyttes. Men man kunne også bruge internettet til borgerinddragelsen, hvilket man havde gjort i Berlin-Lichtenberg.

Borgerne tager ansvar
Anders Jacobi fortalte , at der var en lang række fordele ved at inddrage borgerne i budgettet: En øget social sammenhængskraft, mere tillid mellem borgere og myndigheder, budgetterne bliver mere socialt retfærdige, og politikerne bliver mere populære.

Se også

”Det skaber opmærksomhed omkring udfordringerne, som bliver lettere at forstå for borgerne, fordi de har været inddraget i budgettet. Folk begynder at tænke som borgere i stedet for at tænke som individer, og det kan være meget opløftende at opleve,” fortalte Anders Jacobi.

Ifølge Anders Jacobi er der dog også  en række udfordringer ved brugen af Participatory Budgetting.  Der er blandt andet en risiko for, at interesseorganisationer vil forsøge at kuppe diskussionen, det koster penge at sætte i gang, og man risikerer, at der er grupper der ikke deltager - eksempelvis de unge og børnefamilierne.

Repræsentationen var til debat
Netop bekymringen omkring hvordan man sikrer en demografisk repræsentation, viste sig at være det store emne i den efterfølgende debat, hvor der ellers herskede en positiv holdning til borgerinddragelse.

Se også

Direktør i Teknologirådet Lars Klüver gjorde  opmærksom på, at budgettet vil blive følsomt over for repræsentationen og dennes sammensætning. Han fortalte, at løsningen kunne ligge i, man inviterer udvalgte folkfor at få en retvisende repræsentation.

Lyngby-Taarbæks borgmester Søren P. Rasmussen (V) gjorde her opmærksom på, at kommunalbestyrelserne også er skævt sammensat i dag.

Positive erfaringer i Lyngby-Taarbæk
Netop Lyngby-Taarbæk  er sammen med Høje-Taastrup en af de danske kommuner, der har forsøgt sig med borgerinddragelse i budgetterne (uden at der dog teknisk set var tale om Participatory Budgetting). Her har man inviteret borgere med udgangspunkt i Danmarks Statistik.

Se også

Søren P. Rasmussen genkendte de positive erfaringer, der blev fortalt om på mødet , og sagde at borgerne i høj grad var klar til at tage de beslutninger, der ikke var sjove, men som var nødvendige.

”Borgerinddragelsen fungerer lige godt, uanset om det handler om at finde penge eller dele penge ud. Det gør os i kommunalbestyrelserne synkrone med borgerne,” sagde Søren P. Rasmussen.

Anders Jacobi sluttede med at sige, at der var en mulighed for et lignende morgenmøde i Jylland i fremtiden.

Se også

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes