Billund Kommune forlader rådhuset i Billund. Lego åbner et oplevelsescenter der, hvor rådhuset ligger i dag.
Onsdag den 15. august forlader Billund Kommune rådhuset i Billund. På rådhusets nuværende grund vil Lego åbne oplevelsescenteret ”LEGO Brand House”. Det skriver JydskeVestkysten.
Kommunen håber, at det ny center kan skabe mere liv i byen.
Nyt rådhus på vej
Teknik- og miljøforvaltningen samt børne- og kulturforvaltningen flytter til to midlertidige adresser i kommunens største by Grindsted, hvor de vil være, indtil rådhuset i Grindsted er blevet udbygget.
Onsdag den 15. august vil der blive afholdt en reception for kommunens borgere på rådhuset i Billund, hvor museumschef på Billund Museum John Rendboe vil fortælle om husets historie.