Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

31.08.12 10:20

Biblioteksassistenter skal være digitale

Biblioteksassistenter skal være digitale
En ny uddannelse skal klæde biblioteksassistenter på til at undervise borgerne i alt det digitale samt markedsføre kulturarrangementer.

Fremtidens bibliotek skal have langt større fokus på digitalisering og kulturtilbud. Derfor arbejdes der på en ny uddannelse til de ansatte, så de er bedre rustet til fremtidens krav. Det skriver HK Kommunalbladet.

Se også

”Den nye uddannelse skal tage højde for, at de ansatte på bibliotekerne i langt højere grad kan undervise borgerne i alt det digitale - være en slags digitale guider. Det kan være alt lige fra at printe en mail til undervisning i borger.dk. Eller informationssøgning eller udstedelse af pas og turistinformation,” siger formand for HK/ Kommunals Biblioteksudvalg Kirsten Westh til HK Kommunalbladet.

Foruden at fungere som digitale guider, skal biblioteksassistenterne også kunne arrangere og markedsføre kulturtilbud. Ifølge Kirsten Westh vil tiltag som koncerter, film, foredrag, debatmøder og cafeer fylde mere på bibliotekerne i fremtiden.

Uddannelse kan være med til at sikre job
Den nye uddannelse begynder til januar 2013 og vil også være velegnet som efter- eller videreuddannelse.

Se også

”Jeg håber også, at mange biblioteksassistenter vil tage modulerne som videreuddannelse. Dels får de en meget sjovere arbejdsdag ud af det, og dels vil det være med til at sikre dem et job i fremtiden. Jeg kan nemlig godt frygte, at de nuværende stillinger bliver sparet væk, fordi arbejdsgiverne vil have ansatte, der mestrer mere,” siger Kirsten Westh.

Se også

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes