KL har fem kommunekontaktråd - ét i hver region.
Kommunekontaktrådet består af borgmestrene fra kommunerne i regionen samt et antal kommunalbestyrelsesmedlemmer, således at kommunekontaktrådet er repræsentativt i forhold til resultatet ved kommunalvalget i pågældende regions kommuner.
Hver KKR har et formandskab bestående af en formand og en næstformand. Kommunekontaktrådene varetager den regionalpolitiske interessevaretagelse.
Kommunekontaktrådet i hver region har til formål at:
• Fremme kommunernes fælles interesser i regionen
• Styrke kommunalbestyrelsernes indflydelse på den regionale udvikling
• Varetage opgaver af fælles interesse for kommunerne i regionen.