Introduktionsseminar i Rebild Bakker for politikere der fremmadrettet skal sidde i et politisk udvalg med ansvaret for beskæftigelsesområdet.
Beskæftigelsesområdet bliver et helt centralt politikområde i den valgperiode, der lige er startet. Kommunerne fik sidste år det samlede ansvar for beskæftigelse. Det er et område, der har stor betydning for både kommunens borgere og for den kommunale økonomi.
Hvis kommunerne skal have succes med beskæftigelsesopgaven, er der brug for, at politikerne tager ejerskab til indsatsen. Al erfaring viser, at de kommuner, hvor der er politisk fokus på området, også har de bedste resultater.
For at tage ejerskab kræver det, at man som politiker kan se sit handlerum. Formålet med halvdagsseminaret er at ridse den politiske bane op og give en introduktion til rollen som politiker på beskæftigelsesområdet. Der bliver også mulighed for at diskutere med kommunalpolitikere fra andre kommuner, hvordan man tackler opgaven.
Målgruppe
Målgruppen for seminaret er politikere, som ikke tidligere har siddet i et udvalg, der har haft ansvaret for beskæftigelsesområdet. Det gælder både nyvalgte og erfarne kommunalbestyrelsesmedlemmer, der tidligere har siddet i andre udvalg.
Hvornår
28.04.10
Sted
Onsdag den 28. april på Comwell Rebild Bakker, Rebildvej 36, 9520 Skørping
Pris
1095.- ekskl. moms
Tilmeldingsfrist
16.04.10
Betalingsform
Elektronisk fakturering
Antal deltagere
Begrænset antal pladser, derfor tilmelding efter først-til-mølle princippet.
Yderligere information
For spørgsmål vedr. tilmelding kontakt da SDK@kl.dk. For spørgsmål til indhold kontakt da JBJ@kl.dk.
Det er stadigvæk muligt at eftertilmelde sig her på siden, da vi har forlænget tilmeldingsfristen.
Er du forhindret i at komme
Kontakt da Annika Rosendal på ARN@kl.dk. Tilmelding er dog 100% økonomisk bindende.