Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

03.08.12 16:00

Aarhus vil klage over artikler i JP

Aarhus vil klage over artikler i JP
Forvaltningschef i Aarhus Kommune er oppe i det røde felt efter kritiske artikler i Morgenavisen Jyllands-Posten om forholdene på kommunens plejehjem, som han kalder elendigt journalistisk arbejde. Avisen afviser kritikken.

På baggrund af flere artikler i dagens udgave af JP Aarhus overvejer Aarhus Kommune at klage til Pressenævnet.

I artiklerne kritiseres kommunen af Ældre Sagen og tidligere embedslæge og nuværende byrådsmedlem Kate Runge (V) for dårlige forhold på de aarhusianske plejehjem. Kritikken falder på baggrund af embedslægens tilsynsrapport for 2011, som beskriver forholdene på de aarhusianske plejehjem.

Men der er tale om mindre kritisable forhold, og plejehjemmene i Aarhus ligger bedre placeret end i resten af regionen, mener kommunen.

Uforstående over for artikler
Ud af 47 tilsyn var der to plejehjem, som havde alvorlige fejl og mangler. Det svarer til, at 4,26 procent af plejehjemmene i Aarhus havde alvorlige fejl og mangler. Gennemsnittet i resten af Region Midtjylland lå på 9,95 procent.  

Se også

Forvaltningschef Thune Kortsager stiller sig meget uforstående over for artiklerne:

”Selvfølgelig skal der sælges aviser, men jeg kan ikke forstå, at det skal være nødvendigt at skræmme de ældre og deres pårørende i oplagsstørrelsens hellige navn,” siger han og overvejer nu at tage sagen videre til Pressenævnet.

JP afviser
På JP Aarhus afviser redaktør Lisette Arent Schausen blankt kritikken fra Aarhus Kommune:

Se også

"JP Aarhus har loyalt refereret Embedslægerne i Midtjyllands tilsynsrapport, hvor det fremgår, at ikke ét af Aarhus Kommunes 47 plejehjem og lokalcentre i 2011 klarede et uanmeldt besøg fra Sundhedsstyrelsens embedslæger."

"Vi stiller os uforstående over for, at Aarhus Kommune overvejer at gå til Pressenævnet. JP Aarhus refererer to byrådsmedlemmer og Ældre Sagen for kritiske bemærkninger, men har også givet Aarhus Kommunes kommende sundhedsrådmand, Thomas Medom, lejlighed til at kommentere rapporten. Han fremhæver netop, at Aarhus klarer sig rigtigt flot, hvis man sammenligner med resten af regionen og de fem største byer i Danmark," udtaler redaktør Lisette Arent Schausen.

 

Se også

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes